Grevinde de la Garde ligger på sit dødsleje. Pludselig rejser hun sig - hendes blik er stift rettet mod det gamle chatol - hun vakler fra sengen henimod det. Men inden hun når sit mål, falder hun om og drager sit sidste suk. Grevindens nevø, kammerjunker v. Høfft, har fulgt retningen af hendes blik. Han har aldrig - og heller ikke nu - opdaget noget mærkeligt ved dette ærværdige møbel, men beslutter dog at kigge nærmere på det. Da auktionen over grevinde de la Gardes efterladenskaber nogen tid senere finder sted, møder han derfor op for at købe det gamle chatol. Har han først fået det indenfor sit hjems fire vægge, lykkes det ham vel - tænker han - at aflure det den hemmelighed, hans tante har taget med sig i graven. På den samme auktion træffer han imidlertid sin officerskammerat Arthur Fang, der viser sig at være liebhaver og interesseret i det gamle chatol. De to kammerater byder hinanden over, og det bliver Fang, der går af med sejren. En dag sidder Fang ved det gamle chatol. I tanker giver han sig til at pille ved en knap, som han hidtil næppe har lagt mærke til. Da glider pludselig en hemmelig skuffe frem, og i den finder han et dokument skrevet af grevinde de la Garde, hvori der står, at han er et uægte barn af afdøde. Såfremt han melder sig i tide, er han universalarving!