Der var engang, en filmatisering af Holger Drachmanns nationalromantiske skuespil, foregår i en eventyrlig fortid. Den skikkelige gamle konge af rokokolandet Illyrien lader sin smukke, men lunefulde datter få sin vilje i alt: hun afviser alle sine friere og lader dem henrette uden pardon. Prinsen af Danmark kommer rejsende med sin tro følgesvend Kaspar Røghat og taler så godt for sig, at prinsessen lader ham slippe med livet, selv om hun afviser ham. Hjemme i de danske skove møder prinsen en mystisk gammel mand, der giver ham en tryllekedel. Prinsen forklæder sig som fattig stodder og lokker prinsessen til at give sig adgang til sit soveværelse. Kongen kommer til, alarmeret af Røghat, og forstøder sin datter. Hun må nu leve sammen med den fattige mand i hans hytte dybt inde i skoven. Efterhånden mildnes hendes sind, og hun lærer at elske ham – så højt, at hun foretrækker ham, da hun får en ny chance for at ægte prinsen: heldigvis er de én og den samme.
Filmen var et forsøg på at lave en dansk nationalfilm efter den opskrift, som man mente havde givet de store svenske film succes: den var baseret på et kendt litterært værk og brugte naturen som ramme. Schnéevoigts billeder af den danske skov er fantastisk stemningsfulde og betagende smukke, men Dreyers syntes selv, at filmen manglede fremdrift – måske fordi Drachmanns poetiske eventyrspil ikke kunne tilfredsstille Dreyers ønske om en naturalistisk og nuanceret personskildring. Produktionen løb også ind i økonomiske vanskeligheder, og Dreyer måtte bl.a. sløjfe den store markedsscene.
Der var engang var en stor succes ved den danske premiere, men nogen omfattende international distribution synes filmen ikke at have fået. Den forsvandt hurtigt af syne og betragtedes i mange år som tabt. En ufuldstændig kopi blev fundet i 1960’erne, som desværre mangler hele den sidste fjerdedel af filmen samt en række andre scener.
CASPER TYBJERG