En dybt alvorlig skildring af et par tilfælde af kræft, hvor symptomerne er blevet værre, end hvis patienterne havde opsøgt en af de store kræftstationer. Motto: "Vent ikke for længe. Kom til en af landets tre radiumstationer".
Filmen starter med et nærbillede af en dødsklokke - filmens speaker spørger om, hvem der ringes for? Statsfilmens autoriserede stemme svarer: “For een der ventede for længe.” Dødsannoncen toner frem: ”... men I må hellere høre, hvordan det gik til.”
Derefter ser vi fru Thorsens historie, hvor hun i en konsultationssamtale hos professor Krebs får udskudt sin indlæggelse for en svulst i brystet. Professoren råder hende afsluttende: “- og vent nu ikke for længe”, med en overtoning til gravstenen. Statsfilmens talerør kommenterer noget overflødigt: “Hun ventede for længe…”. Derpå anføres endnu et par eksempelhistorier – en mand med læbekræft, en ældre kvinde med livmoderhalskræft – nu som eksempler på mennesker, der ikke ventede for længe.