Martha v. Althaus, datter af den gamle general, grev v. Althaus, har været gift to gange i sit liv. Som ganske ung ægtede hun den tapre officer, Arno v. Dotzky. Efter få års lykkeligt samliv blev han kaldt i krig, og det frygelige skete, at krigen berøvede Martha hendes første mand. Hun sørgede voldsomt, årene gik, og sorgen blev til vemod. Vemod blev til kærlige minder, og heraf groede genfødt livsglæde.
Fire år efter Arno v. Dotzkys død traf Martha ved en hoffest kaptajn Fr. v. Tilling. Ædel mandighed afspejlede sig i hans ansigt. Under fire øjne fortalte han Martha, at han under krigen havde kæmpet side om side med Arno v. Dotzky, og dennes sidste anmodning var at bringe Martha en sidste hilsen. Da et halvt år er forløbet, er Martha og Fr. v. Tilling gift. Nogen tid går, og så bliver også han indkaldt til krigen. Savnet gør Martha så deprimeret, at hun må indlægges.
Syg af længsel og med beskeden om, at hendes bankierfirma er gået konkurs, drager hun med toget af sted mod slagmarken for at finde sin mand. Han er imidlertid blevet såret og bragt til hovedstaden. Endelig genforenes ægteparret, men nu truer et udbrud af kolera med at sætte en stopper for lykken. Marthas søster bukker under for sygdommen, og også faderen bliver syg og dør. Martha og von Tilling er nu mere end nogensinde opsat på at arbejde for fredssagen.