Print Bookmark and Share

Pavillonens Hemmelighed

pavilionenshemmelighed01

Instruktør:
Karl Mantzius

Udgivelsesår:
1916

Land:
Danmark

Andre titler:
Guldkuglen
Das Geheimnis im Pavillon (DE)
The Mystery of the Crown Jewels (GB)
Le secret du pavillon (FR)

Kategori:
Spillefilm

Format:
35 mm - 1,33:1 - s/h - stum

Om filmen

/Pavillonens Hemmelighed

Den unge opdager, cand. jur. Karl Frank, har i embeds medfør været en tur i udlandet. På hjemrejsen stifter han tilfældigt bekendtskab med en ung, smuk dame, der i overordentlig grad fanger hans interesse. Damen er komtesse Margit v. Kral. Hun er ledsaget af sin bror, Grev Kuno v. Kral. Karl Frank bliver på vejen godt bekendt med både bror og søster, der da også inviterer ham til at besøge dem en af dagene på hotellet, hvor de bor. Karl Frank takker ja og skynder sig at aflægge rejserapport til opdagelsespolitiet. Her får han straks en ny opgave: det er kommet til politiets kendskab, at der den kommende nat vil blive begået indbrud hos den kendte juvelerer Schwartz. Det overdrages Karl Frank at fange forbryderen.

Om natten tager juvelereren og Karl Frank tyven på fersk gerning, men tyven er snarrådig, og et øjeblik efter et både juvelereren og Karl Frank bagbundne. Ovenpå ærgerlsen tager Karl Frank imod en invitation om et par dages ophold på v. Krals gods. Her bliver han mere og mere forelsket i Margit, og han frier til hende, men derved pådrager han sig broderens vrede, og han forbydes adgang til slottet. Karl Frank kan dog ikke undvære Margit, og han lister sig ind bag hegnet. Her overmandes han af en hund - og greven.

Til Karl Franks store overraskelse er greven selv samme indbrudstyv, der overmandende ham hos juvelerer Schwartz. Han føres med ind i en kælder, hvor tyvekosterne ligger i dynger. Til sidst indvier denne mystiske adelige forbryder Karl Frank i sin sidste store plan, der går ud på at stjæle intet mindre end kronjuvelerne. Denne plan kræver imidlertid en sikker kompagnon, og mod at love at Margit kan blive hans kone, lokker han Karl Frank på opgaven. De bliver opdaget af vagten, Karl Frank klarer sig med sit politiskilt, men det lykkes Grev v. Kral at flygte. Hjemme på godset tilkalder han sin søster, og de flygter sammen til nyt land og nye egne, mens politiet tror, at en eksplosion på stedet betyder, at v. Kral har foretrukket døden.

Credits

/Pavillonens Hemmelighed

Produktionsselskab: Nordisk Films Kompagni
Distributionsselskab:  Fotorama
Biografpremiere: 8.9. 1916 / Victoria-Teatret
Forlæg: Efter Viggo Cavlings roman "Guldkuglen".


Instruktion

Karl Mantzius  Instruktør 


Manuskript

Carl Th. Dreyer  Manuskriptforfatter 


Foto

Louis Larsen Fotograf


Medvirkende

Karl Mantzius Grev Kuno von Kral
Vita Blichfeldt Margit, komtesse, Kunos søster
Svend Aggerholm Karl Frank, cand. jur., opdager
         

Det Danske Filminstitut CARL TH. DREYER - LIV OG VÆRK


OM CARLTHDREYER.DK

Til toppen
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55, 1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
dfi.dk

Til forsiden

stats