Henning Bendtsen

Henning Bendtsen var fotograf på Ordet og Gertrud. Derudover har han været fotograf på omkring 100 danske kort-, dokumentar- og spillefilm.

Fotograf. Født 6/3 1925, død 8/2 2011 - 85 år gammel.

Henning Bendtsen er opvokset i København og blev efter realeksamen fra Østre Borgerdyd Skole uddannet reklamefotograf i 1945. Han blev ansat på Minerva Film (1946-51), hvor han filmede kortfilm, bl.a. virksomhedsprofiler og nyhedsstof. Herefter kom Bendtsen til Palladium (1951-58), hvor han filmede spillefilm. Efterfølgende var han freelance i resten af sin karriere. Henning Bendtsen holdt flere lange pauser fra jobbet som filmfotograf. Han var lærer på Den Danske Filmskole 1967-70 og drev drive-in biografen Bil-Bio i Rødovre 1971-82. Han har desuden været medlem af Filmrådet 1964-68 og medstifter af Dansk Filmfotograf Forbund i 1955.

Henning Bendtsen debuterede som spillefilmfotograf i 1953 med Svend Methlings Hejrenæs. Karrieren har budt på en bred vifte af opgaver i mange forskellige genrer og med større eller mindre tekniske udfordringer. Til de store tekniske udfordringer hører især samarbejdet med Dreyer og Lars von Trier, samt indspilningen af Danmarks første film i bredformat (kinoskop) Sorte Shara (1961). Henning Bendtsen gjorde sig også i de lettere genrer og har filmet en række lystspil og komedier som Tante Tut fra Paris (1956), Bussen (1963) og Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968). Han peger dog selv på film som Paw (1959), Naboerne (1966) og Ulvetid (1981), når han skal nævne de mest vellykkede ved siden af Dreyer- og von Trier-filmene. På tv har han desuden filmet den populære Leif Panduro-serie Smuglerne (1970). Sent i karrieren var han i 1992 videofotograf på billedshowet Vision Danmark til Verdensudstillingen i Sevilla og i 1999 udstillede han fotografier fra videofilmen og diasshowet Fotografiske billedrytmer.

Som 29-årig blev Henning Bendtsen hyret af Dreyer til at fotografere Ordet. Dreyer havde svært ved at forklare, hvilken fotografisk stil han ønskede, men han havde hundredvis af udklip, tegninger osv., som skulle give Bendtsen en ide om, hvor Dreyer ville hen. Bendtsen har senere udtalt, at det faktisk forvirrede ham mere end det gavnede, så han prøvede sig lidt frem, indtil de blev enige om en fælles stil. Optagelserne i Vedersø Klit var ofte vanskelige. Dårligt vejr og de små stuer med lave lofter voldte store problemer for fotograf og lydfolk, men Dreyer insisterede på autenticiteten. Efter Bendtsens mening var Dreyer en sær instruktør, der ikke vidste, hvordan tingene skulle laves, men han havde visioner, og han vidste, hvordan den færdige film skulle se ud.

Ni år senere i 1964 var Bendtsen igen fotograf for Dreyer på dennes sidste film Gertrud. Dreyer ville helst have optaget Gertrud i én lang scene, men af tekniske grunde lod dette sig ikke gøre, da en filmrulle kun kan indeholde 11 minutter. Scenerne i Gertrud er dog stadig usædvanligt lange, hvilket krævede sit af fotograf såvel som skuespillere. Dreyers hovedkrav i forhold til billedopbygningen var centreret omkring personerne og især belysningen af ansigterne. Dette krav blev rigt honoreret i Gertrud. Dreyer havde endvidere planer om, at Henning Bendtsen skulle være fotograf på Jesusfilmen, som desværre aldrig blev realiseret.

Bendtsen mødte Lars von Trier på Den Danske Filmskole, da Bendtsen holdt et foredrag om Dreyer. Trier hyrede Bendtsen som fotograf på Epidemic og igen på den teknisk eksperimenterende Europa, som blev Bendtsens sidste spillefilm. Bendtsen fik Dreyers smoking (syet i Paris i 1926 af en dansk skrædder) efter at optagelserne til Gertrud var afsluttede. Efter optagelserne til Epidemic gav Bendtsen den videre til Lars von Trier. Smokingen er i dag i Det Danske Filminstituts varetægt. Bendtsen udtalte i 1987 om Lars von Trier:
”Talentmæssigt er han en ny Carl Th. Dreyer for mig. Han er trods sine kun 30 år fagligt meget moden, og i det hele taget er der meget i hans person, der minder mig om Dreyer”.

Henning Bendtsen regnes for en af sin generations allerbedste filmfotografer. Han er tillige den mest hædrede. Han havde en forkærlighed for location-optagelser og optagelser af dyr, som i Paw og Ulvetid. Hans mest kendte film er uden tvivl de to, han filmede for Dreyer, hvilket også er anerkendt i udlandet. Dette falder helt i tråd med hans egne ord: ”Der er kun Dreyer for mig. Der er intet andet, der tæller”.

Bendtsen har blandt andet modtaget en Bodil for Paw og en æres-Bodil i 1996, en Robert for Europa (som i øvrigt fik tre priser i Cannes i 1991, bl.a. den tekniske pris) og 10.000 kr. af Filmfonden i 1964 for Gertrud. Han blev i 1992 æresmedlem af Dansk Filmfotograf Forbund.

Det Danske Filminstitut CARL TH. DREYER - LIV OG VÆRK


OM CARLTHDREYER.DK

Til toppen
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55, 1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
dfi.dk

Til forsiden

stats