Preben Lerdorff Rye

Preben Lerdorff Rye spiller den unge præstesøn Martin i Vredens Dag (1943) og Johannes i Ordet (1955).

Skuespiller. Født 23/5 1917, død 15/6 1995 – 78 år gammel.

Preben Lerdorff Rye nåede at ernære sig som sømand på en sandsuger, arbejdsmand i en grusgrav og stå i tømrer-, kontor- og boghandlerlære, inden han som 22-årig blev optaget på Odense Teaters Elevskole i 1938 – ved lidt af et tilfælde! En ven, der skulle til optagelsesprøve, bad ham om at læse nogle replikker op. Vennen blev ikke optaget, men det gjorde Lerdorff Rye.

I 1940 kom han på Det Kongelige Teaters elevskole, og blev som færdiguddannet ansat på teateret, hvor han blev helt indtil 1961. Fra sin tid på nationalscenen fremhæver han især Poul Reumert som en stor inspirationskilde. Reumert kaldte ham ’Ryemand’.

Teaterkarrieren kulminerede med roller som sømanden i H.C. Branners Søskende, godsejer i En måned på landet og tjener i Samuel Becketts Slutspil. I 1960’erne forlod han midlertidigt skuespillerbranchen og blev i stedet flyttemand og selvstændig i byggebranchen. I 1970’erne vendte han tilbage til teaterverdenen og ledede Danmarks Turneteater, som kun spillede stykker af nordisk oprindelse, bl.a. havde hans kompagni stor succes med Ordet.

I 1980’erne fik han scenisk come-back i komediegenren med roller i Larm i kulissen, Arsenik og gamle kniplinger og Servitricen.

Gennem hele sin karriere blev Lerdorff Rye flittigt brugt i radio- og tv-teater.

Han debuterede på film i 1941 og nåede kun at være med i en enkelt film mere, før han fik sin første hovedrolle som præstesønnen Martin i Vredens Dag. En vanskelig rolle, som både skulle udstråle ungdommeligt letsind men også tung alvor i filmens slutning, hvor han svigter sin stedmor og elskerinde Anne (spillet af Lisbeth Movin, som var fra samme årgang på elevskolen som han selv). Rollen blev hans gennembrud, og filmen blev også vist udenfor landets grænser.

Op gennem 1950’erne var han meget aktiv på film. Ofte som skurk eller som sjæleligt forkrøblede mænd. Den næsten uforglemmelige rolle kom i Dreyers næste film Ordet. Her spillede han sit livs rolle som den sindsforstyrrede Johannes i den første danske Kaj Munk-filmatisering. Teaterstykket var langtfra ukendt for Lerdorff Rye. Han havde spillet unge Mikkel Borgen på teater og skulle senere komme til at spille gamle Mikkel Borgen. Derfor foreslog han Dreyer, at han skulle spille rollen som Johannes. Det var netop, hvad Dreyer havde tænkt sig, og de fandt sammen igen efter en mindre uoverensstemmelse i forbindelse med optagelserne til Vredens Dag.

Som forberedelse til rollen introducerede Dreyer ham for en ”nervesvækket person” på Psykiatrisk Hospital i Oringe ved Vordingborg. Dreyer har sandsynligvis kendt til denne mand i forvejen, da hans datter Gunni var indlagt samme sted nogle år tidligere. Manden talte på en særlig måde, som Dreyer ville have Johannes til at tale i filmen. Lerdorff Rye husker:
”Vi optog hans stemme på stålbånd […] og den spillede jeg så for mig selv dag og nat for at ramme betoningerne, pauserne, vibrationerne”.

I anledningen af en tv-visning af Ordet i 1976 fortæller Lerdorff Rye, at ”Instruktøren Carl Th. Dreyer havde bygget en helaftensfilm over Munks skuespil I begyndelsen var Ordet, men producenten Tage Nielsen turde dog ikke udfordre publikum med mere end en spillefilm af normal længde. På Dreyers ordre blev halvdelen af filmen tilintetgjort, fordi det, der blev skåret fra, ikke senere skulle misbruges i en forkert sammenhæng. En række prægtige billeder gik tabt”.

I En fremmed banker på fra 1959 spillede han igen overfor Birgitte Federspiel, som havde rollen som Johannes’ svigerinde i Ordet. Filmen blev endnu et højdepunkt i hans karriere, og både han og Birgitte Federspiel blev belønnet med en Bodil for bedste hovedrolle. Filmen var i øvrigt berygtet for en stærkt erotisk scene mellem de to – censuren endte med at bortklippe 9 sekunder.

Inden han indstillede karrieren helt i 1989, nåede han at medvirke i Lars von Triers gennembrudsfilm Forbrydelsens element (1984) og Gabriel Axels Oscarbelønnede Babettes gæstebud (1987).

Preben Lerdorff Rye er mest kendt for sin særlige diktion og sit melankolske ydre. Denne kombination har givet ham mange særprægede og gådefulde roller, hvor han også har vist en sårbarhed bag det upolerede talent. Han levede sig helt ind i de figurer, han spillede, og brugte ’method acting’ før denne spillestil blev populær.

Læs mere om Preben Lerdorff Rye i Nationalfilmografien.

lerdorff-rye_preben_01Preben Lerdorff Rye som Martin i 'Vredens Dag' (1943)Lerdorff Rye PrebenPreben Lerdorff-Rye (1917-95). Foto: Rigmor Mydtskov.
Det Danske Filminstitut CARL TH. DREYER - LIV OG VÆRK

DREYER@DFI.DK
OM CARLTHDREYER.DK

Til toppen
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55, 1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
dfi.dk

Til forsiden

stats