Nyheder

Glædelig Jul fra Dreyer websitet
19.12.2011
Vi ønsker alle vores brugere en Glædelig Jul og et Godt Nytår - med en spritny Dreyer Elf Dance.
Dreyer-særvisninger i Cinemateket i december
28.11.2011
I december hylder Cinemateket netop afdøde Lisbeth Movin (1917-2011) med fem visninger af Vredens Dag - og i tilgift vises et andet Dreyer-mesterværk, Ordet, ligeledes fem gange. Filmene kan ses i Cinemateket i København i perioden fra den 8. til den 18. december 2011.
Lisbeth Movin er død
08.11.2011
Lisbeth Movin, som spillede den altoverskyggende hovedrolle i Vredens Dag (1943), døde i går 7. november - 94 år gammel.
Livet i Byretten
04.11.2011
I årene 1936-40 var Dreyer ansat som journalist på B.T. og skrev i perioden mere end tusind satiriske klummer under titlen Livet i Byretten. Han var især interesseret i de retssager, hvor den sigtede eller tiltalte havde udvist uagtsomhed, dumhed eller svaghed, og Dreyer havde en fin sans for at fange de små nuancer, beskrive dem og karakterisere dem.
La passion de Jeanne d'Arc i Herstedøster Kirke
03.11.2011
Dreyers mesterværk La passion de Jeanne d'Arc vises på onsdag d. 9. november kl. 19.30 i Herstedøster Kirke. Organist Jakob Lorentzen fra Holmens Kirke skaber musikledsagelsen med fri orgelimprovisation til filmen.
Dreyers svenske fiasko
16.09.2011
Två människor, som Dreyer lavede i 1944, blev en af datidens største fiaskoer i svensk film. Forklaringerne er mange, men centralt står nogle helt gennemgribende uenigheder mellem Dreyer og producenterne hos Svensk Filmindustri. Dreyer fraskrev sig senere ansvaret for den færdige film og regnede den ikke som en del af sit oeuvre. Den svenske filmhistoriker Jan Olsson dokumenterer i denne artikel, som har været publiceret i tidsskriftet Sekvens i 1980, baggrunden for Dreyers engagement hos Svensk Filmindustri og polemikken, som siden udspillede sig i den svenske avis Aftontidningen. I forbindelse med udgivelsen af artiklen har vi scannet filmens originalmannuskript, der omfatter mere end 300 sider med masser af noter fra Dreyers hånd. Se hele Dreyers manuskript her på sitet.
Dreyers gravsted ikke i fare
06.09.2011
Selvom Filmmagasinet Ekko i dag bringer en web-artikel med overskriften "Carl Th. Dreyers gravsted i fare" er der tilsyneladende ikke hold i påstanden. DR's Kulturnyt har haft kontakt med Frederiksberg Kommune som oplyser at gravstedet ikke er truet og at det naturligvis vil blive bevaret for eftertiden.
Vredens Dag i Moskva
05.09.2011
Den legendariske biograf '35mm' i Moskva danner i september ramme om festivalen Danish Wave, der for tredje gang sætter fokus på dansk film i den russiske hovedstad. Carl Th. Dreyers filmklassiker 'Vredens Dag' fra 1943 vises under festivalen i Palladiums nyrestaurerede udgave.
Hvem var Lis Fribert?
30.08.2011
Hvem var egentlig Lis Fribert, som lavede de smukke kostume- og dekorationstegninger til Vredens Dag? Under arbejdet med Dreyer-sitet i 2008-10 forsøgte vi at opspore Lis Friberts efterkommere, da vi ville bede om tilladelse til at lægge tegningerne på websitet, men det lykkedes ikke. Nu har bibliotekar Lars Ølgaard ’fundet’ Lis Friberts datter, Nanna Herstad, og hun har bidraget med viden om sin mor, som var uddannet reklametegner.
Golden Days viser film af Dreyer
24.08.2011
Se to af Carl Th. Dreyers film ved årets Golden Days festival i København. Den 13. september vises Dreyers mesterværk Jeanne d'Arcs Lidelse og Død i Sct Thomas Kirke og den 16. september er der en særlig visning af Dreyers store episodefilm Blade af Satans Bog under Grundtvig Kirkens monumentale hvælvinger.
6
...
Næste
Forrige
Det Danske Filminstitut CARL TH. DREYER - LIV OG VÆRK

DREYER@DFI.DK
OM CARLTHDREYER.DK

Til toppen
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55, 1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
dfi.dk

Til forsiden

stats