Lisbeth Movin er død

Lisbeth Movin, som spillede den altoverskyggende hovedrolle i Vredens Dag (1943), døde i går 7. november - 94 år gammel.

vredensdag-25

Lisbeth Movin som Anne Pedersdotter i "Vredens Dag", her overfor Thorkild Roose.

Rollen som Anne Pedersdotter var Lisbeth Movins fjerde filmrolle og blev både det helt store gennembrud og højdepunktet i en skuespillerkarriere, der tæller mere end 40 film. Som Morten Piil skriver om hende: ”Alle hendes præstationer ses gennem en enkelt rolles prisme - hendes uforglemmelige Anne i Carl Th. Dreyers 1600-talsdrama "Vredens Dag" (1943), et af dansk films få utvetydige mesterværker”.

Filmkarrieren sluttede i 1987 med Movins medvirken i Gabriel Axels Oscar-vinder Babettes gæstebud, som udmærker sig ved at have intet mindre end syv ’Dreyer-skuespillere’ på rollelisten. I 1995 kunne man dog opleve hende i Torben Skjødt Jensens dokumentarfilm Carl Th. Dreyer – Min metier, hvor hun fortæller om rollen i Vredens Dag og sit samarbejde med Dreyer.

Det Danske Filminstitut CARL TH. DREYER - LIV OG VÆRK


OM CARLTHDREYER.DK

Til toppen
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55, 1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
dfi.dk

Til forsiden

stats