Dreyer viser i denne film en række kirker fra forskellige perioder med kirkegængere i tidssvarende tøj. Hver periode er adskilt af et billede af en kirkeklokke dobbelteksponeret på en himmel. En livagtig og pædagogisk måde at få de forskellige epoker og stilarter formidlet til skoleelever, men ikke noget der bar præg af den kunstneriske kvalitet, som normalt kendetegnede en Dreyerfilm. Måske lige bortset fra nogle af kostumerne, der oprindeligt var lavet til Vredens Dag.
Dansk Kulturfilms bestyrelse var i efteråret 1945 blevet enige om, at den kirkefilm man planlagde, udelukkende skulle handle om landsbykirker. Dreyer skulle skrive manuskriptet, støttet af et ekspertudvalg bestående af Bernhard Jensen, arkitekt H. Lønborg-Jensen og museumsinspektør ved nationalmuseet Victor Hermansen. Midt i marts havde Dreyer sit første manuskript færdigt. Det fik titlen Kirken er et gammelt Hus og blev sendt rundt til udvalgets medlemmer til gennemlæsning og kommentarer.
I sidste halvdel af juni rejste Dreyer og Victor Hermansen rundt i landet for at se på egnede kirker. De researchede på detaljer, og Dreyer foranledigede en række tekniske ændringer, som f.eks. fjernelse af porcelæns-elledningsholdere på Tveje Merløse kirke. Den 4. juli rejste Dreyer i forvejen til Ringkøbing. Optagelserne skulle starte, når fotografen Preben Frank var ankommet nogle dage senere. Preben Frank havde været så uheldig at falde ned fra en stige og brække benet, men efter et par dage kunne han forsigtigt gå i gang igen, med benet i gips. Ellers forløb produktionen uden problemer. Overalt blev der, ifølge Dreyer, taget godt imod dem på præstegårdene, og de havde ingen problemer med at få statister nok.
Den 1. august vendte de tilbage til København med næsten alle optagelser i hus. De manglede kun kirken i Skelby, hvor vejret havde drillet, og så en svensk trækirke i Hedared. Der var problemer med økonomien, specielt fremmed valuta, så kort tid efter krigen, men der var ikke rigtig nogen trækirker i Danmark, og det ville blive for dyrt at bygge interiøret op i et studie.
Den færdige film blev vist første gang den 24. september 1947 for en lille lukket kreds, bl.a. kirkeministeren. I december 1947 blev den præsenteret, som Dansk Kulturfilm plejede, for presse, politikere m.m. sammen med fire andre kortfilm.
Af Lars Bo Kimergård | 18. maj