I 1940 udgav Ebbe Neergaard En Filminstruktørs Arbejde, den første Dreyer-biografi nogensinde. Ved en reception i den anledning mødte Dreyer for første gang Mogens Skot-Hansen. Dagen efter ringede Dreyer til Skot-Hansen, og foreslog ham, at de sammen skulle skrive manuskript til en spillefilm over skuespillet Anne Pedersdotter. Skot-Hansen, der tidligere havde været involveret i manuskriptarbejde, sagde beæret ja tak til tilbuddet, og sammen udarbejdede de manuskriptet. Skot-Hansen forsøgte at afsætte Anne Pedersdotter-projektet til Nordisk Film, og husker det således:
"Direktør Brøndum på Nordisk var meget kommerciel og opfattede som en regnemaskine. Jeg fik en aftale med ham: Dreyer skulle lave en kortfilm på Nordisk - og bagefter ville Nordisk financiere hans lange spillefilm. Denne kortfilm blev Mødrehjælpen”.
Han fik således Nordisk Film til at love at producere filmen, hvis Dreyer beviste at han kunne holde et budget. ”Jeg talte med Dreyer om fredagen, som straks kontaktede en dame fra Mødrehjælpen. Allerede om mandagen kom han med alle mulige oplysninger om emnet og havde skrevet et manuskript, fuldstændigt perfekt” (citaterne er fra Martin Drouzys Kildemateriale til en biografi om Carl Th. Dreyer, Sekvens Særrække, Reitzels Forlag, 1982).
Mødrehjælpen blev optaget i juli 1942 på Nordisk Film. Alle roller blev besat af amatører, mange af dem med tilknytning til Mødrehjælpen. Den lille dreng Kristian, som Erna, spillet af Hjørdis Jacobsen, har med til Mødrehjælpen spilles af sønnen til organisationens leder gennem mange år, Vera Skalts.
De dramatiserede afsnit lider kraftigt under dårligt skuespil, men ellers er filmen skruet pænt sammen, uden dog på nogen måde at ligne en Dreyer-film. Tiden er på flere punkter løbet fra filmen. Foruden de moralske og lovmæssige forældelser, er det specielt sproget, der virker gammeldags. Erna lærer en "nem børnesang" på et forældrekursus. Den lyder:
Stakkels lille Negerdreng
han er sort fra top til tå
sådan må han altid gå
stakkels lille Negerdreng.
Mødrehjælpen blev lavet til tiden og indenfor budgettet, så det var altså ikke det, der gjorde, at Nordisk Film fik kolde fødder og alligevel ikke ville producere Anne Pedersdotter. Ledelsen hos Nordisk Film var skeptiske overfor Dreyers person, og i et mødereferat fra 22/6 1942 kan man læse følgende: ”Brøndum fortæller, at det Dreyer har lavet med sin kortfilm om ”Mødrehjælpen” tegner til at blive sært”. Dreyer fik dog lov til at forsøge "at få sig selv og Anne Pedersdotter anbragt hos Palladium". Skot-Hansen viste Palladium regnskaberne fra Mødrehjælpen, og selskabets direktør Tage Nielsen lod sig overtale til at producere filmen, der blev til Vredens Dag.
Af Lars Bo Kimergård | 06. april