Laura Erber er netop vendt tilbage til Rio de Janeiro for at færdiggøre sin phd-afhandling på baggrund af sin research i København. FILMupdate har på mail spurgt hende om projektet og opholdet i Danmark.
Hvad går dit forskningsprojekt ud på?
I min phd-afhandling forsøger jeg at analysere Dreyers film ud fra kontrasten mellem det, der sker med kroppene og ansigterne på Dreyers karakterer, og det, de udtrykker i tale og i tekst.
Man finder personer i disse film, som synes at have modtaget talen som en gave i et overmål af profetisk og magtfuld natur, som for eksempel Johannes i "Ordet". Når han udsiger sine profetier om enestående og mægtige ting, så forbliver hans ansigt neutralt, og hans gang og bevægelse gentager sig som en automat.
På den anden side har vi "Jeanne d'Arc", der udsættes for et forhør af verbal karakter, der ikke giver hende ret til at forblive tavs, selv når hun ikke længere har noget som helst at sige eller kræfter til at modstå rettens listige retorik. Imens hendes tale bliver svagere og hendes udsagn færre og færre, så synes hendes ansigt og kropslige udtryk at blive stærkere.
Jeg tror dog, at det vigtigste og mest interessante ved Dreyer er, at mens resten af samtidens filmskabere i løbet af det forrige århundredes første årtier tilstræbte en synkronitet og enhed mellem ord og billede, så stillede han spørgsmålstegn ved den æstetik, der forener og forveksler kroppen med stemmen og ordene med subjektet.
Det er min fornemmelse, at Dreyer, selvom han aldrig udtrykte det klart i interviews eller skrifter, var bevidst om, at der er og altid vil være et interval og en mangel på symmetri mellem det, kroppen gør, og det, ordene siger, mellem subjektet og det sproglige udtryk. Det svarer til det, den franske psykoanalytiker Jacques Lacan taler om, når han definerer stemmen som et objekt, der adskiller sig fra kroppen. Det vil sige, at den talende krop altid er en collage og aldrig en ubrydelig enhed.
Hvorfra kom motivationen til at forske i Dreyer?
Dreyer er kendt og beundret i Brasilien. I en af Glauber Rochas kritiske tekster sammenlignes den brasilianske instruktør Joaquim Pedro de Andrades "O Padre e a Moça" ("Præsten og pigen") fra 1966 med Dreyer. Hans værk havde stor indflydelse på generationen af Cinema Novo-instruktører, og selvom man ikke kan sige, at han er kendt af det store publikum, så er han hyppigt citeret og kommenteret. Desværre har vi i Brasilien normalt kun adgang til de mest kendte af Dreyers film, og det store flertal kender ikke andre af hans stumfilm end "Jeanne d’Arc". Derfor har det interesserede publikum ikke en klar ide om hans filmiske udvikling.
Hvordan var din oplevelse af Dreyer-samlingen?
Dreyer-hjemmesiden er fantastisk, meget komplet og virkelig godt gennemtænkt. Jeg vil sige, at den for en forsker er et rent paradis, fordi den tilbyder flere forskellige og varierede tilgange til Dreyer og hans værk. Der er mange forskellige lag af information, og de er alle forbundet indbyrdes på et eller andet niveau. Men det er indlysende, at mødet med det rå arkivmateriale altid er en overraskelse, især fordi Dreyer selv var en lidenskabelig researcher, der skabte sit eget arkiveringssystem for katalogisering af alt det materiale, som han samlede ind til de forskellige projekter.
For mig at se har hjemmesiden en anden funktion, idet den tilbyder adgang til et enormt materiale på en meget intelligent måde, men alligevel ikke forsøger at gøre det egentlige arkiv overflødigt. Her kan en forsker til gengæld opnå en mere intens og direkte kontakt med Dreyers måde at tænke på, og i mødet med hans passioner og manier får man en mere direkte og intim kontakt med hans kreativitet. Jeg synes, at hjemmesiden og det fysisk arkiv supplerer hinanden på en suveræn måde.
Hvordan har det været at komme som udenlandsk forsker på i Dreyerarkivet?
Jeg har følt mig meget velkommen og mere end godt tilpas. Modtagelsen var enestående, og jeg havde den frihed, som gør mødet med materialet til en intim og intens oplevelse. Jeg kommer til at savne dette forskningsmiljø. Jeg arbejdede også på det Kongelige Bibliotek med det formål at gennemlæse den kritiske bibliografi. Det var også en fin oplevelse, idet søge- og reservationssystemet fungerer rigtigt godt.
7. juni 2011