
En dag i efteråret 1953 ringede det på døren hjemme hos familien Nielsen i København. Udenfor stod filminstruktør Carl Th. Dreyer, der på sin egen høflige facon spurgte, om familiens datter, den 19-årige Gerda, måtte spille med i hans næste film. Gerdas forældre kendte ikke Dreyer, og Gerda havde kun mødt ham kortvarigt på Hornbæk Badehotel, hvor hun havde arbejdet sommeren over. Gerda og hendes forældre sagde ja, for ”hvis der har været noget i mit liv, som jeg synes lød spændende, så har jeg altid sagt ja”, siger 79-årige Gerda Brandorff:
Gerdas filmkæreste
Gerda blev ikke prøvefilmet til rollen som Anne Skrædderdatter, men simpelthen udvalgt af Dreyer. Hun blev castet efter, at Dreyer havde fundet hendes medspiller, Cay Christiansen, der fik rollen som Anders fra Borgensgaard.

Han havde heller aldrig stået foran et kamera før. Gerda var dog ret fortrøstningsfuld omkring det match, som hun fik overbragt af Dreyer i form af et billede:
Dreyers metode
Der blev hyret en dialektforsker fra Københavns Universitet til at lære de medvirkende den rette jyske dialekt, men ellers gjorde Dreyer ikke meget ud af, at sætte Gerda ind i rollen som Anne. Hun mener selv, at det nok var en af hans faste arbejdsmetoder, at ”presse det ud af én”:
Gerda kan ikke huske, hvad hun fik i honorar for filmen, men hun husker, der blev forhandlet løn med filmens producent Tage Nielsen fra Palladium:

Optagelserne i Vedersø
Alle udescener er filmet i Vedersø i Vestjylland i juli-august 1954, og filmholdet var indkvarteret på Hotel Vedersø Klit. Vejret drillede dog den perfektionistiske Dreyer, og for Gerdas vedkommende betød det, at de 6 dage hun oprindeligt skulle have været der blev til over 4 uger:
I særdeleshed fornemmede holdet, at der var en helt særlig kontakt og respekt mellem fotografen Henning Bendtsen og Dreyer:
Der blev optaget mange flere udendørsscener, end der er med i den endelige film, og Gerda husker især én fraklippet scene – og at Dreyer var en meget krævende og instruktør:
Afskeds- og opvækkelsesscenen
Filmholdet rykkede til Palladiums studier i Hellerup i august, og her fortsatte indspilningen af alle interiørscener. Nu føltes det mere som et arbejde, og ikke som de ferielignende dage i Vedersø. Især scenen, hvor Inger ligger i kisten og bliver vakt til live af Johannes, gjorde et uudsletteligt indtryk på Gerda. Scenen blev taget om flere gange, og hun husker, hvordan Emil Hass hver gang leverede en gribende præstation ved den endelige afsked med sin elskede Inger:
For Gerda blev det kun til denne ene film. Hun ville hellere fortsætte sin uddannelse på Blaagaards Seminarium og har da også fungeret som underviser i over 40 år. Under optagelserne til ’Ordet’ fik hun en oplevelse for livet og et meget klart indtryk af den professionelle filmmand, Dreyer var:
Senest redigeret 20. august 2015