Om filmen
Blade af Satans Bog er delt i fire episoder, som foregår i forskellige historiske epoker. I hver af dem følger vi Satan, som er blevet forbandet af Gud og dømt til at friste menneskene; kun hvis nogen modstår ham, kan han blive udfriet. Episode 1 viser Jesus blive forrådt af Judas, lokket dertil af Satan i en farisæers skikkelse. Episode 2 foregår i 1500-tallets Spanien; Satan er en storinkvisitor, der får munken Don Fernandez til at begå en skændig voldtægt. Episode 3 foregår under den franske revolution; Satan er nu en jakobinerfører, der frister den unge Joseph til at forråde sit adelige herskab og forpurre en plan, der kunne have reddet dronning Marie Antoinette fra døden i guillotinen. I episode 4 er Satan en tidligere munk, der leder en bande rødgardister under den finske borgerkrig i 1918. Han truer telegrafpasseren Siri med at dræbe hendes familie, hvis hun ikke medvirker til at lokke en gruppe soldater fra regeringshæren i et baghold. Men hun står imod og begår selvmord hellere end at blive forræder.
I sin anden spillefilm fik Dreyer lov til at lave en film i virkelig stor skala, omend Nordisk langtfra ville give ham så stort et budget, som han ønskede. Selvom manuskriptet savner ligevægt (den indviklede franske episode tynger), imponerer denne stort tænkte film med sine granskende nærbilleder, sine strenge og prunkløse dekorationer, sin tætte klipning, og sine omsorgsfuldt centrerede billedkompositioner. Set i lyset af Dreyers senere urealiserede Jesusfilmprojekt er Kristusfremstillingen i denne film også ekstra interessant, selv om Dreyer selv affærdigede den som ”en uhyggelig samling olietryksbilleder”.
Såvel samtidige anmeldere som senere skribenter har sammenlignet filmen med D. W. Griffiths Intolerance (1916, da. prem. 1918), der også skildrer ondskabens greb om menneskene i fire historiske episoder. Edgard Høyers originale manuskript til Dreyers film er dog helt tilbage fra 1913; det er mere sandsynligt, at begge film er inspireret af den italienske film Satanas (instr. Luigi Maggi) fra 1912.
CASPER TYBJERG
Grundoplysninger |
||
Andre titler: | Blätter aus dem Buche Satans DE) Leaves from Satan's Book (GB) Feuilles du Livre de Satan (FR) Blad ur Satans bok (SE) |
|
Land: | Danmark | |
Kategori: | Spillefilm | |
Produktionsselskab: | Nordisk Films Kompagni | |
Distributionsselskab: | Fotorama | |
Længde: | 2900 meter - 157 min. (DVD) | |
Format: | 35 mm - 1,33:1 - s/h - stum | |
Censur: | Tilladt for alle | |
Biografpremiere: | 24.1. 1921 / Palads Urpremiere i Norge, Victoria Teater (Oslo), 15. november 1920. |
Credits |
||
Instruktion | ||
Carl Th. Dreyer | Instruktør | |
Manuskript | ||
Carl Th. Dreyer | Manuskriptforfatter | |
Edgard Høyer | Manuskriptforfatter | |
Foto | ||
George Schnéevoigt | Fotograf | |
Produktionsdesign | ||
Axel Bruun | Produktionsdesigner | |
Jens G. Lind | Produktionsdesigner | |
Medvirkende | ||
Helge Nissen | Satanas (I-IV) | |
Halvard Hoff | Jesus (I) | |
Jacob Texière | Judas (I) | |
Erling Hansson | Johannes (I) | |
Hallander Hellemann | Don Gomez (II) | |
Ebon Strandin | Isabella, Don Gomez' datter (II) | |
Johannes Meyer | Don Fernandez, Isabellas lærer (II) | |
Nalle Haldén | José, hushovmester (II) | |
Hugo Bruun | Grev Manuel (II) | |
Tenna Kraft | Dronning Marie-Antoinette (III) | |
Viggo Wiehe | Grev de Chambord (III) | |
Emma Wiehe | Grevinde de Chambord (III) | |
Jeanne Tramcourt | Komtesse Geneviève (III) | |
Elith Pio | Tjener, senere politikommisær (III) | |
Emil Helsengreen | Folkekommisær (III) | |
Sven Scholander | Michonnet (III) | |
Viggo Lindstrøm | Fader Pitou (III) | |
Vilhelm Petersen | (III) | |
Carlo Wieth | Paavo (IV) | |
Clara Pontoppidan | Siri, Paavos hustru (IV) | |
Carl Hillebrandt | Rautaniemi (IV) | |
Christian Nielsen | Korporal Matti (IV) | |
Karina Bell | Naima (IV) |