Bryggerens Datter

(Rasmus Ottesen, DK, 1912)

Om filmen

Den gamle brygger Steffensen har kun to passioner: bryggeriet, der er gået i arv til ham fra slægt til slægt, og hvis traditioner han derfor holder højt, og datteren Emma, hvis yndige ansigt er det udtrykte billede af hans afdøde hustru. Bryggeren inviterer sin brygmester til et selskab, der skal finde sted i bryggerens villa samme aften. Efter et spil tennis går brygmesteren og Emma hver til sit for at klæde om til aftenens selskab. Under selskabet benytter brygmesteren sig af lejligheden til at fri til bryggerens datter, men hun er i mellemtiden blevet mere interesseret i en ung bryggeriarbejder. Brygmesteren går forbitret fra selskabet, og i et efterfølgende klammeri med sin tidligere elskerinde får han startet en brand på bryggeriet, som han nu beskylder den unge bryggeriarbejder, som bryggerens datter er forelsket i, for at have startet.


Grundoplysninger

Andre titler:     Bryggarens dotter (SE)
Dagmar, die Brauerstochter (DE)
Dagmar (GB)
Land: Danmark
Kategori: Spillefilm
Produktionsselskab: Det skandinavisk-russiske Handelshus
Distributionsselskab: Dansk-Svensk Film
Længde: 793 meter
Format: 35 mm - 1,33:1 - tintet - stum
Biografpremiere: 9.8. 1912 / Victoria-Teatret

Credits

 
   
Instruktion  
Rasmus Ottesen Instruktør
   
Manuskript  
Carl Th. Dreyer  Manuskriptforfatter
Viggo Cavling Manuskriptforfatter
   
Foto  
Adam Johansen Fotograf
   
Medvirkende  
Olaf Fønss Erik Holk, bryggeriarbejder 
Rasmus Ottesen  I.M. Steffensen, bryggeriejer
Emilie Sannom Emma, bryggeriejerens datter
Richard Jensen  Otto Schultz, brygmester
Jacoba Jessen Bryggeriarbejderske
Vanda Mathiesen Varietédanserinde
Elna Panduro Danserinde
Peter S. Andersen Politiagent
Stella Lind  
Tippe Lumbye