Die Gezeichneten

(Carl Th. Dreyer, DE, 1922)

Om filmen

Die Gezeichneten foregår i Rusland før og under revolutionen i 1905. Den vigtigste person er den jødiske pige Hanne-Liebe, der allerede fra barnsben mærker fordommene blandt russerne. På grund af en ondsindet intrige bliver hun bortvist fra sin skole og rejser til Skt. Petersborg, hvor hendes bror Jakov er en velhavende advokat. Han har omvendt sig til kristendommen og er blevet forstødt af sin fader. Hanne-Liebe møder igen en revolutionært sindet student, Sascha, som kommer fra hendes hjemby. De bliver forelskede, men Sascha lader sig alligevel lokke af politiprovokatøren Rylowitsch til at forberede en revolutionær terrorhandling. Politiet arrester ham og alle hans fæller, og Hanne-Liebe bliver forvist til sin hjemby. For at lede den ulmende utilfredshed i befolkning bort fra sig selv anstifter myndighederne jødepogromer. Forklædt som munk spreder Rylowitsch antisemitismens gift. Jødehadet forvandler en glædesdemonstration over zarens proklamation af en række borgerlige frihedsrettigheder til et mareridtsagtigt voldsorgie; Jakov og mange andre bliver dræbt, og kun Hanne-Liebe bliver i sidste øjeblik reddet af Sascha.

Dreyer baserede sin film på den danske roman Elsker hverandre (1912) af forfatteren Aage Madelung, som både i Danmark og den tysktalende verden havde et stort publikum; Die Gezeichneten (”De mærkede”) var titlen på den tyske udgave af romanen. Dreyer stræbte efter størst mulig autenticitet. Sammen med scenografen Jens Lind rejste han til Lublin i Polen, som havde en meget stor jødisk befolkningsgruppe, og baserede filmens eksteriørdekorationer, bygget i Berlin, på arkitekturen dér.

Dreyer var gennem hele livet en svoren fjende af antisemitisme, men kun i denne stærke og imponerende film behandler han emnet direkte. Der er få – om nogen – film fra denne periode, der fremstiller racehadets destruktive kraft så tydeligt som denne, og voldsomheden i den afsluttende pogrom virker stadig chokerende. I samtiden var den ingen succes, og med sin prunkløse realisme er den ufortjent forblevet et lidt overset værk i Dreyers produktion.

CASPER TYBJERG


     
 

Grundoplysninger

   
  Andre titler:     Elsker hverandre (DK)
Love one Another (GB)
De märkta (SE)
     
  Land: Tyskland
     
  Kategori: Spillefilm
     
  Produktionsselskab: Primus Film - Berlin
     
  Distributionsselskab: Fotorama
     
  Længde: 2833 meter
     
  Format: 35 mm - 1,33:1 - s/h - mute
     
  Censur: Tilladt for alle
     
  Biografpremiere: 7.2. 1922 / Palads 
Tysk premiere 23.2. 1922 i Primuspalast, Berlin. Her medvirkede et stort orkester med orgel samt et russisk balalajkaorkester.
     
     
 

Credits

 
     
  Instruktion  
  Carl Th. Dreyer Instruktør
     
  Manuskript  
  Carl Th. Dreyer  Manuskriptforfatter
     
  Produktion  
  Otto Schmidt  Producent
     
  Foto  
  Friedrich Weinmann Fotograf
     
  Produktionsdesign  
  Jens G. Lind Produktionsdesigner
  Victor Aden Scenograf-assistent
     
  Kostumer  
  Leopold Verch Kostumier
  Willi Ernst Kostumier
  Karl Töpfer Kostumier
     
  Medvirkende  
  Adele Reuter Eichberg Gamle fru Segal 
  Wladimir Gajdarov  Jakow Segal, advokat, fru Segals søn
  Polina Piekowska Hanne-Liebe, fru Segals datter
  Sylvia Torff  Zipe, fru Segals datter
  Hugo Döblin Abraham, gift med Zipe
  J. Duwan-Torzoff Suchowersky, købmand 
  Richard Boleslawsky Fedja, Suchowerskys søn 
  Torleiff Reiss Sascha
  Johannes Meyer Rylowitsch
  Ivan Bulatoff En bonde
  M. Tschernoff Machlers
  Friedrich Kühne  Politichef
  M. Hoch-Pinnova Tjenestepige hos fru Segal
  Emmy Wyda Anna Arkadiewna, forstanderinde
  Tatjana Tarydina     Natalia Petrowna, lærerinde
  Elisabeth Pinajeff Hanne-Liebes klassekammerat
     

Klip fra filmen

Plakat

Fotos fra filmen

Program 1

 

Program 2