Die Gezeichneten

Om filmen

Die Gezeichneten foregår i Rusland før og under revolutionen i 1905. Den vigtigste person er den jødiske pige Hanne-Liebe, der allerede fra barnsben mærker fordommene blandt russerne. På grund af en ondsindet intrige bliver hun bortvist fra sin skole og rejser til Skt. Petersborg, hvor hendes bror Jakov er en velhavende advokat. Han har omvendt sig til kristendommen og er blevet forstødt af sin fader. Hanne-Liebe møder igen en revolutionært sindet student, Sascha, som kommer fra hendes hjemby. De bliver forelskede, men Sascha lader sig alligevel lokke af politiprovokatøren Rylowitsch til at forberede en revolutionær terrorhandling. Politiet arrester ham og alle hans fæller, og Hanne-Liebe bliver forvist til sin hjemby. For at lede den ulmende utilfredshed i befolkning bort fra sig selv anstifter myndighederne jødepogromer. Forklædt som munk spreder Rylowitsch antisemitismens gift. Jødehadet forvandler en glædesdemonstration over zarens proklamation af en række borgerlige frihedsrettigheder til et mareridtsagtigt voldsorgie; Jakov og mange andre bliver dræbt, og kun Hanne-Liebe bliver i sidste øjeblik reddet af Sascha.

Dreyer baserede sin film på den danske roman Elsker hverandre (1912) af forfatteren Aage Madelung, som både i Danmark og den tysktalende verden havde et stort publikum; Die Gezeichneten (”De mærkede”) var titlen på den tyske udgave af romanen. Dreyer stræbte efter størst mulig autenticitet. Sammen med scenografen Jens Lind rejste han til Lublin i Polen, som havde en meget stor jødisk befolkningsgruppe, og baserede filmens eksteriørdekorationer, bygget i Berlin, på arkitekturen dér.

Dreyer var gennem hele livet en svoren fjende af antisemitisme, men kun i denne stærke og imponerende film behandler han emnet direkte. Der er få – om nogen – film fra denne periode, der fremstiller racehadets destruktive kraft så tydeligt som denne, og voldsomheden i den afsluttende pogrom virker stadig chokerende. I samtiden var den ingen succes, og med sin prunkløse realisme er den ufortjent forblevet et lidt overset værk i Dreyers produktion.

CASPER TYBJERG