Gertrud

Gertrud
(Carl Th. Dreyer, DK, 1964)

Gertrud lever i et passionsløst ægteskab med Gustav Kanning. Hun meddeler ham, at hun vil skilles og har indledt et forhold til den unge kunstner Erland Jansson. Jansson er tilsyneladende parat til at ofre alt for sin kærlighed til Gertrud, men svigter alligevel. Ved et selskab møder hun sin gamle kærlighed Gabriel Lidman, som aldrig er kommet sig over, at hun forlod ham. Gertrud vil kun være i et forhold, hvor begge parter prioriterer kærligheden højest, og hun kan ikke tolerere, at manden i hendes liv sætter sin kærlighed til hende på niveau med kærligheden til sit arbejde – og sine Havannacigarer. 30 år senere sidder hun alene og ser tilbage på sit kompromisløse liv og fortryder intet. For Gertrud er der kun kærligheden.

Gertrud er baseret på Hjalmar Söderbergs teaterstykke fra 1906 og blev Dreyers sidste film. Söderbergs forlæg er naturalistisk i sin ånd, mens Dreyers film er udsøgt stiliseret og søger tragedien. Atypisk for Dreyer er der næsten ingen nærbilleder men til gengæld lange elaborerede kameragange i en film, der kun består af 89 indstillinger. Resultatet er en næsten ubønhørligt renset visuel stil, hvor renhed og enkelhed karakteriserer det samlede udtryk. Der er konsekvent afstand, både visuelt og følelsesmæssigt, mellem personerne og derfor ingen øjenkontakt, mens replikkerne udtales som replikker. Det er den ultimative version af Dreyers mange kvindeportrætter. Hvor de ellers typisk har været lidende eller ofre for magten og mændene, er Gertrud en stærk og fri kvinde, der vælger livet uden lunkne mænd og den halve kærlighed.

Gertrud havde verdenspremiere i Paris i december 1964, og både de danske og de franske anmeldelser fra begivenheden var voldsomt negative. Filmen blev først og fremmest kritiseret for den stive spillestil og det langsomme tempo. Da filmen havde dansk premiere 14 dage senere var kritikken mere afdæmpet. Den efterfølgende avisdebat fremhævede især Dreyers kvindeportræt som vedkommende og relevant.

Det er stadig en film der deler vandene, men det er bemærkelsesværdigt, at Dreyer, der altid har gået sine egne veje, uden hensyn til samtiden og herskende præferencer, med denne sidste film alligevel suverænt indskriver sig stilistisk og tematisk i samtidens moderne europæiske film.

DAN NISSEN


Produktionsselskab: Palladium
Distributionsselskab:  Film-Centralen-Palladium
Censur:  Tilladt for alle
Biografpremiere: 1.1. 1965 / Dagmar 
Urpremiere på Le Studio Médicis i Paris 18.12. 1964
Forlæg:  Efter skuespil af Hjalmar Söderberg (1906, da. 1967)

Instruktion

Carl Th. Dreyer  Instruktør 
Jens Ravn Instruktørassistent
Solveig Ersgaard Instruktørassistent 

Manuskript

Carl Th. Dreyer  Manuskriptforfatter 
Grethe Risbjerg Thomsen Digte 

Produktion

Niels Jørgen Nielsen  Producent 
John Hilbard   Produktionsleder 
Erik Overbye  Produktionsleder 

Foto

Henning Bendtsen  Fotograf 
Arne Abrahamsen  Fotografassistent 
Else Kjær  Stills 

Lys

Ove Hansen  Belysningsmester 

Klip

Edith Schlüssel  Klipper 

Musik

Jørgen Jersild  Komponist 
Gurli Plesner  Sang 
Peter Willemoes Musikoptagelse

Produktionsdesign

Kai Rasch  Produktionsdesigner 
Willy Berg Hansen  Rekvisitør 

Kostumer

Berit Nykjær  Kostumier 
M.G. Rasmussen Herrekostumer
Fabielle         Gertruds kostumer

Medvirkende

Nina Pens Rode Gertrud 
Bendt Rothe     Gustav Kanning
Ebbe Rode Gabriel Lidman
Baard Owe Erland Jansson
Axel Strøbye Axel Nygren
Vera Gebuhr Kannings husholderske 
Lars Knutzon Student  
Anna Malberg  
Edouard Mielche   
Karl Gustav Ahlefeldt  
William Knoblauch  
Valsø Holm  
Carl Johan Hviid

Instruktør: 
Carl Th. Dreyer

Udgivelsesår: 
1964

Land: 
Danmark

Kategori: 
Spillefilm

Varighed: 
115 min.

Format: 
35 mm - 1,66:1 - s/h - tone

Plakat

Fotos fra Gertrud

Fotos fra set'et

Program