Norsk premiere: 15/11 1920
Dansk premiere: 24/1 1921.
Blade af Satans Bog er blevet distribueret til Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, Ungarn, England, Amerika, Holland, Schweiz, Polen, Belgien, Finland, Argentina, Hollandsk Indien (Indonesien) og Letland. Kilde: Nordisk Films distributionsprotokoller.
Filmen fik en del foromtale og blev anmeldt i alle hovedstadsaviserne samt i de større provinsaviser. Megen spalteplads blev brugt på skuespillernes præstationer og på Edgard Høyers manuskript, som fik en hård medfart. Filmen som sådan roses for at være et fremskridt for dansk filmkunst, og Dreyer fremhæves for sin indsats. F.eks. skriver Berlingske Tidendes anmelder: ”Aftenen igaar blev Hr. Carl Th. Dreyers … en afgjort Sejr. (…) Det er en højst usædvanlig Ting at skulle anerkende en Nordisk Film. (…) Der kan rettes Detailkritik her og dér …; men som det er, er det et meget betydeligt Arbejde, som forhaabentlig vil drage nye efter sig”. Dagbladets ’Mr. Ink.’ konkluderer efter en omfattende anmeldelse, hvor han roser Dreyers evner som iscenesætter og ikke mindst hans miljøskildringer: ”Men Hr. Dreyer har først og sidst skabt et efterlignelsesværdigt Udgangspunkt ved den Flid, Omhyggelighed og Kultur, som forhaabentlig herefterdags ingen Iscenesætter vover at unddrage danske Billeder”.
Til gengæld var der meget voldsomme reaktioner på filmen fra to vidt forskellige fronter: de konservative kristne og arbejderbevægelsen. Kristeligt Dagblads anmelder bandlyser filmen: ”Vi har kun eet Ord til at betegne denne Forestilling med. Vi kalder det oprørende. Det er oprørende, at der findes Mennesker, som har villet spille disse Roller …”. Anmeldelsen slutter med følgende svada: ”Vi maa derfor bede os fritaget for denne Form for Gudsbespottelse”. Landmandstidende er helt på linie med disse synspunkter og klandrer filmen for sin fremstilling af Jesus og hans apostle: ”Som en Søvngænger, en Sværmer, var Kristus fremstillet, og hans Apostle var at se som en Flok aandløse, lavtstaaende Individer”.
Ekstrabladets anmelder ’Mefisto’ har en mere humoristisk og satiriserende kommentar: ”… det gav et Gisp i Publikum, da Jesus selv traadte ind på Scenen … Det er et Spørgsmaal, om det er rigtig smagfuldt. Hvis der nu var blevet klappet ad Jesus? Eller, endnu værre, hvis Teatrets Publikum havde pebet ham ud?”.
I arbejderbevægelsens organer Solidaritet og Arbejdet anmeldes Blade af Satans Bog henholdsvis under overskrifterne ’En fræk Agitationsfilm’ og ’Dansk overklasse-Propaganda’. De hæfter sig begge ved den måde, hvorpå filmen fremstiller arbejdere og revolution. ”… Satanas er naturligvis på de Rødes Side, baade under den franske og finske Revolution, og de Røde er i begge Perioder udstyret med de slettest mulige og forbryderiske Egenskaber, ligesom til Gengæld de Hvide er fremstillet saaledes, at de uvilkaarligt maa aftvinge den Tilskuer Sympati, som ikke er i Stand til selv at reflektere over Tingene” (A.D. Henriksen, Arbejdet).
Af Lisbeth Richter Larsen | 24. marts 2010