Morten Borgen er gårdejer og den troens mand, der vakte egnen for kristendommen i Grundtvigs ånd. Han har tre sønner; Mikkel, Johannes og Anders. Mikkel passer gården og er gift med Inger, men deler ikke faderens tro, Johannes har studeret teologi men er blevet sindssyg, og Anders vil gerne giftes med skrædderens Anne, hvis familie tilhører indre mission, der ikke kan forenes med grundtvigianismen, hvorfor de to unge ikke kan få hinanden. Inger føder en dødfødt søn og dør selv i barselsseng. De ulykkelige omstændigheder blødgør de to stejle fædre, der nu giver Anders og Anne lov til at gifte sig. Ingers datter Maren og Johannes, der har genvundet fornuften, beder ved Ingers kiste til Gud om at få hende opvækket fra de døde – og miraklet sker.
Dreyer havde ønsket at filmatisere Kaj Munks skuespil, siden han så det på teatret i 1932, men det lykkedes først 23 år efter. Filmen er optaget i Vedersø i Vestjylland, hvor Kaj Munk var præst. Den vilde natur giver filmen stor autenticitet og indrammer på dramatisk vis familierne i de små stuer med synlige loftbjælker. Dreyer har skabt sin film i lange indstillinger kombineret med enkle og dog intrikate kameragange, der gennem en kompleks rytme skaber en visuel renhed og realisme, der bliver det stærkest tænkelige modstykke til handlingen, fordi også genopstandelsens mirakel formuleres med en jordnær realistisk enkelhed og koncentreret følelsesintensitet. Denne scene står fortsat som en af filmkunstens store magiske øjeblikke.
Ordet regnes som en af Dreyers vigtigste og bedste film, og den blev hans største kommercielle succes, der vandt mere hæder og flere priser end resten af hans film tilsammen. Den samlede danske og internationale presse var stort set enige om, at her var tale om et mesterværk. Enkelte kritiske røster fra teologiske kredse satte dog spørgsmålstegn ved filmens mirakel og mente ikke, at man kunne behandle kristen trosproblematik på den måde. Filmen vandt bl.a. tre Bodil-statuetter (for bedste film samt for bedste hovedroller til Birgitte Federspiel og Emil Hass Christensen), Guldløven ved Venedig-filmfestivalen og den amerikanske kritikerpris Golden Globe.
BIRGIT GRANHØJ
Produktionsselskab: | Palladium |
Distributionsselskab: | Film-Centralen-Palladium |
Censur: | Forbudt for børn under 16 år |
Biografpremiere: | 10.1. 1955 / Dagmar |
Forlæg: | Efter skuespil af Kaj Munk (1932). |
Instruktion
Carl Th. Dreyer | Instruktør |
Jesper Gottschalch | Instruktørassistent |
Karen Petersen | Instruktørassistent |
Manuskript
Carl Th. Dreyer | Manuskriptforfatter |
Produktion
Tage Nielsen | Producent |
Erik Nielsen | Produktionsleder |
Foto
Henning Bendtsen | Fotograf |
John Carlsen | Fotografassistent |
Erik Wittrup Willumsen | Fotografassistent |
Lys
Ove Hansen | Belysningsmester |
Lyd
Knud Kristensen | Tonemester |
Kai Gram Larsen | Toneassistent |
Henning Møller | Toneassistent |
Klip
Edith Schlüssel | Klipper |
Musik
Poul Schierbeck | Komponist |
Produktionsdesign
Erik Aaes | Produktionsdesigner |
Lauritz Fuglsang | Scenetekniker |
Viggo Staal | Scenetekniker |
Helge Bille | Scenetekniker |
Bruno Fuglsang | Scenetekniker |
Kostumer
N. Sandt Jensen | Kostumier |
Makeup
Roma Jensen | Sminkøse |
Andre
Svend Poulsen | Dialektrådgiver |
Lise Munk | Konsulent |
Medvirkende
Henrik Malberg | Morten Borgen til Borgensgaard |
Emil Hass Christensen | Mikkel, Borgens ældste søn |
Preben Lerdorff Rye | Johannes, Borgens mellemste søn |
Cay Kristiansen | Anders, Borgens yngste søn |
Birgitte Federspiel | Inger, Mikkels kone |
Ejner Federspiel | Peter Skrædder |
Sylvia Eckhausen | Kirstine, Peter Skrædders kone |
Gerda Nielsen | Anne, Peter Skrædders datter |
Ove Rud | Sognepræst |
Henry Skjær | Læge |
Hanne Ågesen | Karen, pige på Borgensgaard |
Edith Thrane | Mette Maren |
Ann Elisabeth Groth Hansen | Maren, Mikkel og Ingers datter |
Susanne Rud | Lilleinger, Mikkel og Ingers datter |