Om filmen
Klokken slår 11 på børsuret, da Saccard træder ind i børsrestauranten. Hans blik glider hurtigt hen over gæsterne, der sidder sammenstuvede ved små borde, og hans ansigt får et forundret udtryk. Den han søger er øjensynlig ikke til stede. Han sætter sig ved et af de små borde. Saccard dvæler i erindringen ved det sidste års begivenheder. Så vidt var det altså kommet ham efter den ulykkelige byggeaffære i fjor. De mennesker, som nu kun ofrer ham ligegyldighed, var dengang flokkedes om hans stol. Men nu vil Saccard ikke længere nøjes med et skin af rigdom.
For at nå sit mål, må Saccard have støtte fra sin bror, Rougon, den altformående minister, der efter katastrofen i fjor havde brudt med ham. Saccard tør ikke selv opsøge broderen, men via en tjener får han et hånligt brev fra broderen, der kun vil hjælpe ham med en stilling, hvis han lover at rejse til en af de franske kolonier. Da han kommer hjem, læser han et brev fra ingeniør Hamelin, der opholder sig i Lilleasien; et sted der efter hans mening rummer rige muligheder. Ville en rigmand blot række ham en hjælpende hånd, skulle han kunne mangfoldiggøre hans millioner.
Denne begejstring fænger i Saccards let modtagelige sind. Her har han jo et mål for virkeliggørelsen af sin drøm, men han vil gå forstandsmæssig til værks, bruge videnskab og penge som løftestang. Efter fem måneders slid og en del fusk er han endelig nået så vidt, at den fremtidige bestyrelse i "Universalbanken" kan afholde sit konstituerende møde. Nu da Saccard atter har rådighed kan han ikke bekæmpe spekulationslysten. Han gennemfører et storslået køb af papirer, der som følge af krigsrygter er faldende. Ved sit kup har Saccard tjent seks millioner; fire til banken og to til sig selv. Men udfaldet af en børsduel er Saccards fuldstændige ruin og "Universalbanken"s fallit.
Grundoplysninger |
||
Andre titler: | Money (GB) L'argent (FR) Moloch (DE) |
|
Land: | Danmark | |
Kategori: | Spillefilm | |
Produktionsselskab: | Nordisk Films Kompagni | |
Distributionsselskab: | Fotorama | |
Længde: | ||
Format: | 35 mm - 1,33:1 - s/h - stum | |
Censur: | ||
Biografpremiere: | 31.12. 1915 / Palads | |
Forlæg: | .Efter Emile Zolas roman. | |
Credits |
||
Instruktion | ||
Karl Mantzius | Instruktør | |
Manuskript | ||
Carl Th. Dreyer | Manuskriptforfatter | |
Medvirkende | ||
Karl Mantzius | Saccard | |
Robert Schyberg | Hamelin, ingeniør, Saccards ven | |
Augusta Blad | Fru Caroline, Hamelins søster | |
Peter Nielsen | Gundermann, bankier | |
Carl Lauritzen | Rougon, minister, Saccards bror | |
Frederik Jacobsen | Déjoie, kammertjener hos Saccard | |
Christian Schrøder | Busch | |
Jutta Lund | Mo'r Méchain | |
Svend Aggerholm | Mazaud, veksellerer | |
Alma Hinding | Mazauds hustru | |
Lily Frederiksen | Mazauds barn | |
Aage Hertel | Daigremont, rigmand | |
Peter Jørgensen | Huret, deputeret | |
Erik Holberg | Sabatini | |
Torben Meyer | ||
Oscar Nielsen | ||
Ingeborg Spangsfeldt | ||