Två människor

Två människor foregår i nutidens Stockholm. En montage af avisoverskrifter og nærbilleder af kemiske instrumenter fortæller, at en ung forsker, Arne Lundell, er blevet beskyldt for at plagiere professor Sander, en ældre rival. Hele resten af filmen udspiller sig i Lundells lejlighed; han og hans hustru Marianne er de eneste personer. Lundell får besked om, at Sander har begået selvmord, men det viser sig snart, at han er blevet myrdet. En række indicier peger på Arne. Ved et tilfælde finder Arne et brev, der afslører, at Marianne var Sanders elskerinde, inden hun mødte Arne. Han bliver rasende af jalousi og vil smide hende på porten, men fortryder. Marianne indrømmer nu, at hun skød Sander. Sander havde opsøgt hende og foregivet at ville hjælpe hendes mand, men misbrugte hendes tillid og stjal Lundells forskningsresultater. I et flashback ses Sander som en truende skygge: han kræver af Marianne, at hun vender tilbage til ham. Derfor myrdede hun ham. Arne vil have, at hun skal flygte, men hun vil ikke leve uden hans kærlighed og tager gift. Han vælger at gå i døden sammen med hende.

Filmen er et eksperiment, et forsøg på at lave et rent kammerspil; bortset fra flashbacket og den indledende montage foregår alt i den samme lejlighed, og vi ser kun de to hovedpersoner. Omverdenen eksisterer kun som avisoverskrifter, telefonopkald, radioudsendelser og politisirener. I sin placering af kameraet tager Dreyer ikke hensyn til blikretninger eller handlingsakser, og en del af filmens klip kommer derfor til at virke som brud på dialogklipningens klassiske konventioner. Ligesom i Vredens Dag vælger Dreyer at lade filmens følelsesmæssige klimaks foregå i en enkelt sammenhængende indstilling, et flydende nærbillede, hvor kameraet drejer frem og tilbage mellem de to personer.

Dreyer kunne ikke få de skuespillere han ønskede; Arne skulle have været spinkel og naiv, og Marianne varmblodig og erotisk erfaren, men i stedet blev han påtvunget to skuespillere med fuldstændig modsatte egenskaber. Også den noget opstyltede flashback-scene med den truende skygge havde Dreyer besluttet at skære bort og erstatte med replikker, så filmen overholdt tidens og stedets enhed helt, men producenten satte den tilbage, ligesom den meget melodramatiske musik blev tilføjet uden Dreyers accept. Dreyer frasagde sig filmen helt og holdent, den blev ikke vist kommercielt uden for Sverige, og den hører derfor til Dreyers mindst kendte film.

CASPER TYBJERG

Instruktion

Manuskript

Produktion

Foto

Lyd

Klip

Musik

Produktionsdesign

Make-up

Medvirkende