Optageperioden blev fastsat til 35 dage, jf. underskrevet kontrakt, og fandt sted i Kungsholmatelieret i Stockholm i perioden 5. juli til 23. august 1944. Dreyer fik 5000 svenske kroner for manuskriptarbejdet og 10.000 for instruktørarbejdet.
Der opstod hurtigt problemer mellem Dreyer og producenten, Svensk Filmindustri. Dreyer havde castet to unge og relativt ukendte skuespillere til hovedrollerne, Anders Ek og Gunn Wållgren. De blev under forskellige påskud underkendt af selskabets direktør Carl Anders Dymling og kunstnerisk leder Victor Sjöström, som insisterede på to mere kendte skuespillere, Georg Rydeberg og Wanda Rothgardt. Sidstnævnte var allerede knyttet til SF, og da der ikke var andre roller til hende, skulle hun udnyttes i Dreyers film. I et uudgivet brev til Ebbe Neergaard, som er gengivet i Martin Drouzys bog om Dreyer (Carl Th. Dreyer født Nilsson, 1982) skriver Dreyer:
"I stedet for to ganske unge, i Ægteskabet uerfarne Mennesker, fik jeg to Mennesker, der maatte antages at have været gift adskillige Aar og været faldet til Ro i et stille glidende Ægteskab, og som derfor vilde have reageret ganske anderledes overfor den opstaaede Konflikt end de to purunge, let opbrusende Mennesker vilde have gjort”.
Dreyer kunne, trods protester, ikke stille noget op – han var bundet af sin kontrakt – og måtte indspille filmen med de to.
For at opnå et særligt blødt ’look’, som Dreyer havde i tankerne, lavede han sammen med filmens unge lovende fotograf, Gunnar Fischer, en mængde tekniske prøver. Det ønskede resultat blev opnået ved at trække en damesilkestrømpe hen over kameraets objektiv.
En hændelse, der forværrede Dreyers forhold til SFs ledelse yderligere, var, at Dymling og Sjöström før premieren satte en scene ind i filmen, som Dreyer oprindeligt – med deres accept – havde valgt fra i klipperummet. Det drejer sig om den såkaldte ’skyggescene’, hvor den unge kvinde tager definitivt afsked med sin elsker.
Af Lisbeth Richter Larsen | 15. maj