Iflg. Martin Drouzy (i Carl Th. Dreyer – født Nilsson, 1982) blev Der var engang vist 32 gange i Palads og fik en blandet modtagelse. Men skimmer man anmeldelser fra de forskellige aviser, er langt de fleste positive. En begejstret anmelder i BT kalder filmen ’skøn, levende og stemningsfuld’. Naturoptagelserne fremhæves, men oplevelsen af filmen som helhed prises: ”Det er Prinsens Ord om Danmark i levende Billeder, det er i Sandhed Drachmanns Lyrik i Billeder …”, og skuespillet roses til skyerne: ”… men størst Sukces havde dog Jerndorff. En elskeligere gammel Eventyrkonge er aldrig set i denne Verden. Han tog simpelthen Publikum med Storm. Nu har vi i saa mange Aar gaaet og talt om, at Film er et og Teater noget ganske andet – og saa gaar den gamle Ordets Mester hen og faar en bragende Sukces, første Gang han tripper hen foran Kameraet i sit Eventyrskrud”.
En anden avis hæfter sig også ved naturbillederne: ”Denne Film er mest af alt at opfatte som en Lovsang om Danmarks Skove og Søer, Marker og Moser, Bakker og Blomster. Det gamle Æventyr var som en eneste højdansk Tone, der klingede over Landet og Skovene” (København, 6/10-1922).
En enkelt avis, Dagbladet, påpeger, at filmen falder i to dele, hvor anden halvdel er ’alt for mat’. Markedspladsscenen savnes og i øvrigt Drachmanns lyriske replikker!
Af Lisbeth Richter Larsen | 24. marts 2010