Fotograf, instruktør, producent. Født 14/8 1922, død 19/9 1998 – 76 år gammel.
Jørgen Roos voksede op i et kreativt miljø med sin storebror Karl Roos (1914-1951), der i 1936 sammen med Theodor Christensen udgav den første egentlige danske filmteori Film. Jørgen Roos arbejdede som professionel filmfotograf fra 1939 og udvidede fra 1947 sit virkefelt til både manuskriptskrivning, produktion og instruktion, idet han sammen med Dreyer og Søren Melson blev ansat på fast kontraktlig basis hos Dansk Kulturfilm og Ministeriernes Filmudvalg (for Roos´ og Melsons vedkommende indtil november 1950). Fra 1970-78 var han sammen med Sten Hasager leder af Minerva Film.
Dreyers og Roos` første samarbejde som henholdsvis instruktør og fotograf blev filmatiseringen af Johannes V. Jensens novelle Naaede de Færgen? (publiceret 24.12. 1925 i Social-Demokraten), nu under den affirmative titel De nåede Færgen, produceret af Nordisk Film for både Dansk Kulturfilm og Ministeriernes Filmudvalg for Rådet for større Færdselssikkerhed. Væddeløbskører Herman Larsen var ansat som rådgiver på filmen, og hovedrollen som motorcykelføreren Sophus, der sammen med sin kæreste Elvira havner på Karons båd, blev spillet af kørechefen for Fisker & Nielsen, Joseph Koch, der prøvekørte firmaets Nimbusmotorcykler. Det var hans autentiske kone, Kamma Koch, der spillede Elvira. Et interview med Kamma Koch omkring filmen kan læses i Nimbus-legender af Allan Kløve Nyborg (forlaget Motorploven, 2004). Her var virkelig tale om autentisk rollebesætning, som Dreyer selv ønskede det.
Da Laurence Oliviers filmatisering af Hamlet skulle have verdenspremiere i november 1948, satte Ib Koch-Olsen i august 1947 Dreyer i gang med at udforme hele to manuskripter vedrørende Kronborg – dels Shakespeare og Kronborg fremført som patetisk kostumefilm, hvor en datidig engelsk skuespillertrup ledet af Shakespeare (Olaf Ussing) skulle besøge Kronborg (indspillet på autentiske locations) og her optræde for Frederik II og hans hof. Det andet manuskript var Et slot i et slot, der skulle fortælle om det oprindelige slot Krogen, som arkæologer havde afdækket 1926-35. Begge film skulle have Roos som fotograf og Dreyer som instruktør. Filmene måtte dog forlægges til 1949, hvor Nat Carson i juni med sin engelske skuespillertrup skulle gæste Kronborg. Gruppens impresario Blevins Davis blev fyr og flamme over at træffe selveste Dreyer som kortfilminstruktør og satte straks gang i hans gamle drøm om en Jesusfilm. Allerede 10.6. 1949 indgik Dreyer en kontrakt med Davis om et manuskript til Jesusfilmen, som allerede skulle ligge færdigt et halvt år efter.
Fra den 7.6. stod stakkels Roos kontraktligt forpligtet til at skulle fuldføre Shakespeare og Kronborg som instruktør (Erling Schroeder stod for teaterscenerne). Filmen, der blev udsendt 22.3. 1950, varer kun 10 minutter. Et kontraktbrud fra Dreyers side var tilgiveligt i Ib Koch-Olsens øjne, selv om DK var i alvorlig økonomisk krise med Grundlovsfilmen For frihed og ret fra samme år. Derfor blev Et slot i et slot ikke ligefrem et prestigeprojekt, og filmen fik en omskiftelig tilværelse. I 1950 kuldsejlede et samarbejde mellem Jørgen Roos og Paul Solbjerghøj betitlet Kronborg. 30.5. 1951 udsendte DK 8 minutters filmen Historien om et slot, hvor Roos stod for manus og instruktion og Paul Solbjerghøj for fotograferingen. Endelig blev så Et slot i et slot udsendt så sent som 29.9. 1954 i en 9 minutters version baseret på Dreyers gamle optagelser for Teknisk Film Compagni fra 1947, hvor Dreyer er krediteret som instruktør og Jørgen Roos for “færdiggørelse” og som fotograf. Denne episode betød meget for Roos´ avancement i systemet og blev måske for ham dét skub, der banede vejen for en instruktørkarriere i den hjemlige filmverden, hvor han snart efter fremstod som dansk dokumentarfilms ukronede konge.
Dreyer gjorde siden afbigt ved at lade Roos – som den eneste – lave en portrætfilm om sig under indspilningen af Gertrud (1964). Filmen Carl Th. Dreyer blev oprindelig kun vist ved en lukket presseforestilling 14.11. 1966 i København og dagen efter en enkelt visning på Cinémathèque Francaise. Palladiums direktør Jørgen Nielsen krævede så høj betaling for citaterne fra Gertrud, at DK ikke magtede at sætte filmen i distribution til offentligheden. Den blev først udsendt i 1984 mange år efter DKs ophør.
Læs mere om Jørgen Roos i Nationalfilmografien.
Af Carl Nørrested | 24. maj