Cand.jur., filmproducent, filminstruktør. Født 19/2 1908, død 25/3 1984 – 76 år gammel.
Besættelsen blev altafgørende for Mogens Skot-Hansens karriere. Som et modtræk mod regeringens samarbejdspolitik, var der udbredt sympati for de lovinitiativer, som samlingsregeringen iværksatte for at komme rækken af de samfundsproblemer, der var skabt af besættelsessituationen, til livs – først og fremmest de talrige statslige beskæftigelsesarbejder. Faktisk havde hverken Justitsministeriet, Filmsrådet eller Dansk Kulturfilm (DK) anset det for relevant at producere eksplicit statslige propagandafilm. Det var Statsministeriet, der havde fokus på effekten af den tyske kulturfilm i styrkelsen af nationalfølelsen. I Statsministeriets regi blev det såkaldte Beskæftigelsesfilmudvalg derfor oprettet som en paraplyorganisation i 1941 for den fremtidige og ustadige statslige kortfilmproduktion. Ledelsen blev lagt i hænderne på en meget entusiastisk og filmgal sekretær fra Undervisningsministeriet – den 33-årige Mogens Skot-Hansen.
Allerede før sin tiltræden havde han skrevet manuskript til Johan Jacobsens mere end tyndbenede spillefilm En lille Tilfældighed (1939) og blev først helt vundet for filmens vidunderligheder under sit samarbejde med Theodor Christensen og Karl Roos på den avancerede spillefilm Jens Langkniv (1940). På arbejdsmanuskriptets forside står: Jens Langkniv/ bearbejdet efter/ Jeppe Aakjær/ af/ Mogens Skot-Hansen/Theodor Christensen/ Karl Roos – i den rækkefølge, så man regnede med ham. Allermest brændte han for den allerede klassiske engelske dokumentarisme. Det var mærkbart i hans debut som kortfilminstruktør med to så vidt forskellige film som Vi snakker Færdsel (1941 for DK) og Tørveproduktionen sætter Rekord fra samme år (for sit eget kontor: Beskæftigelsesfilmudvalget), som han også havde skrevet manuskript til. Faktisk var Vi snakker Færdsel årsagen til Skot-Hansens ansættelse som leder. Den blev meget rost af Statens Filmcentrals direktør Thomas P. Hejle. Selv instruerede og skrev Skot-Hansen adskillige film for Ministeriernes Filmudvalg (MFU) og instruerede derudover et par spillefilm i 1942 og 1944.
Relanceringen af Dreyer på internationalt plan lå Skot-Hansen meget på sinde. De havde mødt hinanden til en reception i 1940, og det var ham, der var primusmotor på Dreyers debut i 1942 som kortfilminstruktør i statsligt regi. Det var et faktum som var med til at overbevise Palladiums producent Tage Nielsen om, at Dreyer var blevet medgørlig og evnede at arbejde med begrænsede budgetter. Skot-Hansen kom også til at yde en stor indsats på Dreyers første danske spillefilm siden Du skal ære din Hustru (1925) som medforfatter på hans manuskript til Vredens Dag i 1943.
I 1944 blev Beskæftigelsesfilmudvalget ændret til MFU, der herefter fremstod som det officielle filmorgan for ministerielle filmønsker. Da befrielsen nærmede sig sigtede Skot-Hansen efter et globalt perspektiv for den danske kortfilm, så den kunne opnå status på det internationale marked. Overfor den engelske dokumentarfilms nestor Arthur Elton stod han med det danske ansvar for velfærdsdanmarks-serien Social Denmark på fem kortfilm, selv om den engelske bearbejdning af Mødrehjælpen til Good Mothers dog kun blev et mindre skridt i relanceringen af Dreyer. Skot-Hansens sidste forsøg på at peppe Dreyer op som dialoginstruktør på den rapkæftede kommentar til Vandet paa Landet (DK, 1946) faldt ikke videre heldigt ud.
I 1946 blev Ib Koch-Olsen leder af både DK og MFU. Skot-Hansen fik derefter indfriet sine internationale interesser som leder af FNs filmkontor i Paris og fortsatte som FNs filmrepræsentant i Hollywood 1949-54. I 1955 startede han filmproduktionsfirmaet Laterna Film, der både producerede en lang række kortfilm samt nogle alt for ambitiøse danske produktioner, der forgæves bejlede til det internationale marked, f.eks. King Lear (Peter Brook, 1971).
Læs mere om Mogens Skot-Hansen i Nationalfilmografien.
Af Carl Nørrested | 24. maj