Fotograf, producent. Født 31/3 1916, død 21/2 1949 – 32 år gammel.
Preben Frank havde siden 1925 arbejdet med pladefotografi på hobbyplan, men var egentlig uddannet litograf. I en periode arbejdede han som stentrykker i Odense. Frank var meget aktiv i kredsen omkring Dansk Smalfilmklub (stiftet 1936) og lavede i den forbindelse reportagefilm, der fungerede som reklame for Dansk Vandrelaug (DVL - stiftet 1930). Han modtog en præmie fra Berlingske Tidende i den første smalfilmkonkurrence i 1938 med en sort/hvid vandrefilm optaget i Østrig året før. I sommeren 1939 cyklede han Danmark rundt og optog på eget initiativ materialet til farvefilmen Der er et yndigt Land, som blev præsenteret i Turistforeningens sal 4.10. 1940. Den blev en af Besættelsens mest elskede foreningsfilm ledsaget af foredrag med direktøren for Danmarks Turistforening, Mogens Lichtenberg, undertiden med alsang af henholdsvis Aksel Schiøtz eller Einar Nørby og deklamation af Hans Hartvig Seedorff. I 1942 blev Frank tilknyttet Dansk Kulturfilm på færdselsfilmen Om igen, fru Jensen og blev straks betragtet som en typisk DK-instruktør på linje med Gunnar Robert Hansen og H. Reichstein-Larsen.
Efter Anden Verdenskrig arbejdede Frank i 1946 ikke uden problemer sammen med Carl Th. Dreyer på den henlagte Vandet paa Landet – det skulle blive den første ud af fem film i deres samarbejde.
Efter at Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse havde fået afslag fra DK på et filmforslag i 1944, henvendte man sig atter i april 1946 og nu med positivt resultat, formodentlig grundet anbefaling fra lederen af Radiumstationen i Aarhus, professor Carl Krebs, der også stillede sig til rådighed som rådgiver. DK planlagde derpå i samarbejde med Preben Frank Film både en almindelig propagandafilm til biograferne samt en stum foredragsfilm, og Dreyer skrev manuskript til begge udgaver af filmen, Kampen mod Kræften, allerede under de indledende optagelser til Landsbykirken i juni 1946. Optagelserne til Kampen mod Kræften blev afviklet hurtigt og smidigt, så filmen lå klar allerede i oktober 1946, hvor Preben Frank blev krediteret for både manuskript og instruktion, men filmen blev først distribueret 25.4. 1947 uden krediterede fortekster (men atter tilskrevet Frank som instruktør) og med Carl Krebs som manuskriptforfatter.
Filmen figurerer ikke blandt Dreyers film i Bjørn Rasmussens opslagsbog Filmens hvem-er-hvem fra 1957, mens han i Politikens opslagsbog Dansk film gennem næsten 40 år (1929-67) anfører Dreyers uofficielle medvirken som både manuskriptforfatter og instruktør på filmen. Det er dermed Bjørn Rasmussen, der får ført Kampen mod Kræften på Dreyers filmografi. Martin Drouzy, der i Carl Th. Dreyer født Nilsson (Gyldendal 1982) bestemt ikke har meget til overs for Dreyers kortfilm (bortset fra Thorvaldsen), skriver i bind 2, s. 185: “Derimod nægtede han [Dreyer] – af grunde, vi ikke kender – at være ophavsmand til en kortfilm Kampen mod Kræften (1947), som han efter sigende både skulle have skrevet manuskriptet til og instrueret.”
Det er åbenlyst, at samtale-situationerne i filmen er præget af en naturlighed og sikker personinstruktion, som Preben Frank bestemt ikke havde nogen som helst forudsætninger for. Lars Bo Kimergård har undersøgt de nærmere omstændigheder i artiklen Kortfilm som redningsplanke ( Sekvens, 1993).
Ligeledes i 1947 fuldførte Dreyer Landsbykirken i DKs regi, og Frank har tilsyneladende fotograferet til Dreyers tilfredshed. Angående denne film anfører Bjørn Rasmussen i Dansk film gennem næsten 40 år, at Nordisk Films gamle scenograf Carlo Jacobsen har fungeret som dekoratør på Landsbykirken. Carlo Jacobsen er ikke krediteret i filmens fortekster, men har rimeligvis stået for en trickdekoration, der anskueliggør kirkebygningens udviklingshistorie. Frank havde anvendt Jacobsen som scenograf på Fra Danmarks Oldtid i 1944 produceret af Nationalmuseet og dagbladet Politiken.
Storstrømsbroen (udsendt af DK 23.3. 1950) blev fotograferet af Frank i sommeren 1948. Broen anskues først fra forskellige landfaste synspunkter i fortrinsvis lange klip. Derpå dominerer nære optagelser af selve broens konstruktion, hvor buer spænder mod horisontplan og inkluderer et fokus på broens forskellige samfærdselsmidler. Et enkelt flyshot kontrasterer mod det afsluttende fænomenologiske kup, hvor broens skygger glider ned ad en høj mast på et skib, der sejler under broen. Her bliver lidt tæmmede men dog legelystne indfald sat i spil.
Samarbejdet mellem Dreyer og Frank på Thorvaldsen i efteråret 1948 (udsendt 26.1. 1949), hvor Frank var pålagt det vanskelige arbejde med at lyssætte udvalgte statuer på Thorvaldsens Museum, blev grundet Franks fremskredne sygdom – som Dreyer nærmest negligerede – en permanent konflikt, som man kan aflæse det af Dreyers mange utilfredse indberetninger til DKs direktør Ib Koch-Olsen. Til gengæld skriver en frustreret Frank til Koch-Olsen den 8.10.1948:
”(…) på “Storstrømsbroen” var jeg kun fotograf under en berømt instruktør, og det samme vilde jeg blive på “Thorvaldsen”. Dansk Kulturfilm havde imidlertid ikke andre fotografer, og da filmen skulde være færdig til udstillingen i London, foreslog De selv, at jeg skulde være instruktør sammen med hr. Dreyer. Det har jeg disponeret efter, og er derfor forbavset over at De alligevel kun har sat mig som fotograf i forteksterne.”
Den 14.11. 1948 beder han Koch-Olsen om helt at blive fjernet fra krediteringen og erklærer, at samarbejdet på de sidste tre film har været præget af “… at hr. Dreyer og jeg hver for sig er for selvstændige til at samarbejde“. Den 21.2.1949, fem dage før Thorvaldsen kom i distribution, døde Preben Frank af cancer. Først året efter blev Storstrømsbroen udsendt.
Læs mere om Preben Frank i Nationalfilmografien.
Af Carl Nørrested | 24. maj