La Passion de Jeanne d'Arc

La Passion de Jeanne d’Arc er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.

Fremstillingen af Jeanne d’Arc i Dreyers mesterværk adskiller sig markant fra det billede af hende som national krigerheltinde i skinnende rustning, der fandtes i alle franske skolebøger, og han lader Hundredårskrigens historiske begivenheder næsten helt ude af betragtning. Selv om dekorationerne var store og kostbare, er de stærkt stiliserede og virker næsten abstrakte i deres nøgenhed. Dreyer placerer sit kamera, så tilskueren sjældent får noget overblik over rummet, som handlingen udspiller sig i. På den måde bliver al opmærksomhed koncentreret om den sjælelige og psykologiske konfrontation mellem Jeanne og hendes dommere, som understreges af den dynamiske og hurtige klipning og ikke mindst af de kæmpemæssige nærbilleder, der blotlægger hver en nuance i personernes reaktioner.

Allerede inden optagelserne overhovedet var påbegyndt, var filmen kontroversiel i nationalistiske og kirkelige kredse, fordi Dreyer ikke var fransk, og fordi hans Jeanne d’Arc ikke var heroisk nok. Filmen blev markedsført som et kunstnerisk storværk, men selv om den aftvang respekt hos mange anmeldere, blev den ikke nogen kommerciel succes. Hvor samtiden reagerede forbeholdent over for filmens kompromisløse formsprog og hudløse intensitet, har den siden 1950erne haft en fast plads blandt filmhistoriens mest anerkendte hovedværker.

CASPER TYBJERG

Instruktion

Manuskript

Produktion

Foto

Klip

Produktionsdesign

Kostumer

Andre

Medvirkende