Aviatikeren

I sine unge dage var Dreyer en rigtig vovehals. Han var så optaget af teknik, fart og flyvning, at han blev en af de første flypassagerer, da han i juli 1910 siddende på brændstoftanken bag flyveren Robert Svendsen fløj adskillige runder over Kløvermarken i 20-30 meters højde. Flycertifikat fik Dreyer aldrig, men i november 1911 fik han ballonskipper-certifikat.

CTD1-43-05

Dreyer under Poulains maskine - første passager over Øresund, 4. juni 1911

Den 31. december 1908 gennemførte Wilbur Wright den historiske flyvning i Auvours i Nordfrankrig, hvor han fløj en distance på 124 kilometer i tiden 2 timer, 20 minutter og 23 sekunder. Wright havde hermed bevist, at motoriseret flyvning var andet og meget mere end tilfældige hop på stedet. Overalt i Europa begyndte mænd med penge at overveje mulighederne – også i Danmark. Men begejstringen rakte dog ikke længere end, at der året efter - i december 1909 - i hele landet kun var tre flyvemaskiner. Det afficerede dog ikke de nybagte flyvemaskineejere. Man fandt nemlig på at arrangere flyvestævne på Kløvermarken i nytåret 1909/10 med de tre maskiner. Og at dét har passet den unge motorfreak og journalist Carl Th. Dreyer er evident.

Dreyer sad bag Svendsen på brændstof-beholderen og klamrede sig til diverse stænger og liner ...

Nervø, Svendsen og de andre 'rødder'

Som sin kollega, Alfred Nervø (1879-1921) fra Politiken, var Dreyer helt og aldeles bidt af alt, hvad der havde motor og hjul. Når han, hørmende af olie- og benzindunste, kom ind på redaktionen efter det daglige besøg på flyvepladsen, blev han altid drillet godmodigt af sine ældre kolleger.

Fordi Dreyer hele sit liv var et overmåde høfligt og lidt tilbageholdende menneske, kan det være svært at forbinde den nydelige ældre verdensberømte filminstruktør med noget så vovet og udpræget maskulint som de første flyvemaskiner. Men i grunden er det logisk, at også han faldt for en ny tids spændende udfordringer (adskillige af de første store udenlandske aviatikere var kunstnere!). Og at det var den jævnaldrende aviatiker Robert Svendsen (1884-1938), der blev hans bedste ven på flyvepladsen, er ganske naturligt. Som Dreyer var Svendsen et både høfligt og meget tilbageholdende gemyt.

Dreyer blev siden spurgt om sit forhold til den svenske aviatiker Carl Cederström, Alfred Nervø og og opfinderen Ellehammer. Dreyer svarer:
”Cederström traf jeg jo i Limhamn den morgen Svendsen landede. Han var et herligt menneske, en eventyrer, en charmør. Nervø så jeg flyve omkring Rådhustårnet, men jeg kom aldrig tæt på ham. Ellehammer fik jeg heller ikke mange chancer for at dyrke. Han var en sær og påståelig opfinder.” (Berl. Tid., 1960)

Dreyers dødsforagt

Efter nytårsstævnet 1909/10 skete der ikke meget, før Alfred Nervø gennemførte flyvningen over København den 3. juni 1910. Da det var overstået, opstod idéen om, at man også skulle flyve over Øresund. Til den, der først kom over, blev der udlovet en svensk præmie på 5000 kroner og en dansk præmie på 7000 kroner. Deltagere i ”racet” var Svendsen, Nervø, Cederström, Knud Thorup og Ellehammer. Omkring den 1. juli 1910 var alle mand samlet, og træningen kunne begynde. Allerede tirsdag den 4. juli tog Svendsen fusen på sine konkurrenter. For at vise hvad maskinen kunne og måske dække over en nyligt kureret lungebetændelse, tog han Dreyer med som passager. Dreyer sad bag Svendsen på brændstofbeholderen og klamrede sig til diverse stænger og liner – uden sikkerhedssele. Der var ingen! De fløj flyvepladsen rundt fem gange i 20 meters højde og følte sig så trygge, at de begge vinkede ned, hver gang de passerede over tilskuerpladserne. Dreyer fik demonstreret sin dødsforagt og Svendsen sit glimrende materiel.

Først over Øresund

Hvor nære venner Svendsen og Dreyer var viste sig den 16. juli om aftenen. Da havde Svendsen nemlig fortalt Dreyer, som den eneste, at han agtede at flyve over sundet næste morgen. Derfor var Dreyer den eneste danske journalist, som så Svendsen lande i Limhamn den 17. juli 1910 klokken 04:34 efter den historiske flyvning. Det var faktisk Dreyers fortjeneste, at flyvningen blev gennemført. Havde han ikke talt dunder til vennen i telefonen, da Dreyer ringede til Kløvermarken nogle minutter over tre med bemærkningen ”kommer du ikke over i dag, kommer du aldrig over. Jeg har bedt bademesteren hænge flaget op på badehuset, og det hænger fuldstændig lige ned”, så havde Svendsen måske opgivet.

Dreyers kommentar før Øresundsflyvningen 17. juli 1910, set fra Limhamn:
”Det er med underlige Følelser vi denne gang sætter Kursen mod den bekendte Landingsplads nord for Limhamn ad den samme Vej, som vi har befaret en del Gange før i samme Ærinde. Aldrig før har vi med en sådan Vished følt, at Sundflyvningen ville blive fuldbragt, som da vi ved Solopgangstide gik hen over Limhamnsfælleden. Det var som om Naturen for en Time helt havde givet sig Freden og Hvilen i Vold. Saa langt Øjet rakte, laa Vandet som et Spejl. Ikke et Blad eller et Straa rørte sig. Ved Støjen af vore Fodtrin i Græsset suser i snesevis af Vildænder med næsten lydløse Vingeslag gennem den tynde Morgenluft, der var saa ren og klar, at man med det blotte Øje kunne skimte Profilen af København og efter den røde Gasbeholder (paa Christianshavn) beregne sig til Flyvepladsens Beliggenhed.”

Dreyers kommentar efter Øresundsflyvningen:
”De svenske Journalister, der var kommet ud til Limhamnsfältet som tvivlere, er nu helt væk i Begejstringen. De løber omkap for at nå først hen til den lykkelige Sejrsvinder, som nu fra en Højde af et hundrede Meter foretager en sjælden elegant Landing. De har imidlertid taget galt Bestik og er løbet i Retning af det Punkt, Maskinen først berører på Jorden, uden at tage i Betragtning, at Maskinen er løbet et langt Stykke førend den standser. Det bliver herved os, der ikke blot som den eneste tilstedeværende danske Pressemand, men overhovedet som den første Danske faar Glæden som den første at trykke Svendsens Haand efter den vel overståede Sundflyvning og ønske ham til lykke. Hans første Ord var; Sig mig, er der ingen der har tænkt på en Øl til mig? Og han fik en. Han tog Staahejet omkring sig meget roligt. Han havde gjort sit. Beregningerne og Maskinen holdt. Det var alt.” 

Danmarks første flyveskole

I efteråret 1910 åbnede Danmarks første flyveskole på Kløvermarken med Svendsen som instruktør. Blandt de første elever var selvfølgelig Dreyer – og for øvrigt datidens kommende action-filmstjerne, Einar Zangenberg. Men fornøjelsen blev kortvarig. Én maskine havde enorme motorproblemer, en anden blev smadret i tide og utide, og da de to overlevende maskiner i foråret 1911 endelig var fløjet i sænk og totalt smadrede, lukkede skolen. Svendsen fortsatte med sin nye Henri Farman kopi ”Dania” for egen regning – men flyveundervisning var indtil videre ikke mulig i Danmark.

ctd-album02-02-450pxFlyveskolen 1910-11. Dreyer længst til højre, Robert Svendsen i midten og Einar Zangenberg til venstre for ham. 

Passager over Øresund

Måske var det fordi, Dreyer allerede den 14. august 1910 havde været passager i en ballon, ført af grev Frederik Moltke, og senere deltog i adskillige ballonopstigninger i løbet af efteråret 1910 og foråret 1911, at han valgte at fortsætte sine ’luftture’ på denne måde.

Dreyers afsked med motorflyvningen blev dog så spektakulær, at man tror, det er løgn. Den 4. juni 1911 klokken 07:36 gjorde den franske flyver Poulain sig klar til at flyve fra Malmö til Kløvermarken – med Dreyer siddende på hjulakslen under maskinen i en sele! Den svenske flyvekontrol nægtede selvfølgelig de to tossede ”rødder” starttilladelse, med Dreyer siddende under maskinen, som det var planlagt. Men han gjorde som planlagt, maskinen kom i luften, og de landede uden problemer klokken 08:24 på Kløvermarken til stor begejstring for alle, der oplevede denne første ”stuntflyvning” i Danmark. Faktisk var begejstringen så stor, at Poulain lettede, uden passager, for at flyve æresrunde – som endte med, at han smadrede understellet!

Historien om Dreyers lufteventyr endte med, at han fik ballonfører-certifikat i november 1911, og i årene før 1. Verdenskrig foretog han flere opstigninger.

CTD1-04-02På ballontur til Norge med ingeniør Krebs, november 1910.
Det Danske Filminstitut CARL TH. DREYER - LIV OG VÆRK

DREYER@DFI.DK
OM CARLTHDREYER.DK

Til toppen
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55, 1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
dfi.dk

Til forsiden

stats