Historien om Dreyers smoking

Man fristes til at bruge ordet ’vandrehistorie’. Ikke fordi vi har at gøre med en fortælling, der går fra mund til mund, men fordi objektet i den følgende historie overleveres som en slags stafet. Det hele starter i Paris i 1926. Her kommer – for første gang – den velfortalte historie om Dreyers smoking, fortalt af en mand, som brændende interesserer sig for klassisk herremode og godt skrædderhåndværk.

CTD2-33-01

Dreyer i en nyere smoking på vej til prisuddelingen i Venedig, 1955, sammen med andre velklædte herrer, bl.a. Bendt Rothe i baggrunden. Foto: Dreyer-samlingen / DFI.

Vi kender ikke årsagen til Carl Th. Dreyers bestilling. Vi kan dog konstatere, at 1926 var året, da Carl Th. Dreyer fik sit internationale gennembrud som filminstruktør. Han havde optaget filmen Du skal ære din Hustru i 1925. I februar 1926 blev den vist for biografdirektører og filmanmeldere i Paris, og de tog begejstret imod den. I foråret kunne Carl Th. Dreyer drage til Paris igen for at skrive kontrakt med filmselskabet Société générale de Films og for at slå sig ned i den store stad med sin familie. Forude ventede hans måske mest berømte film, La passion de Jeanne d’Arc, der skulle få premiere i 1928.

Rue La Boétie, 1926

Mens Dreyer orienterede sig i Paris og forberedte Jeanne d’Arc, skete det. Vi ved ikke hvordan. Måske mødte han den danske ambassadør i Paris, der fortalte ham om den store danske skrædder i byen. Måske havde han hørt om den danske skrædder i Paris hjemmefra. Måske spejlede han sig selv i den danske skrædder, der selv var kommet til Paris tre årtier tidligere og blevet et navn. 

Stiljournalen01-Larsen-Privatfoto
Privatfoto af skrædder Lars Larsen, 1931. Foto: Stiljournalen.

Carl Th. Dreyer besøgte i hvert fald den eksklusive danske skrædder - monsieur Larsen - i hans skrædderi på Rue La Boétie engang i 1926, øjensynligt i sensommeren. Der bestilte han en kostbar smoking, enradet med sjalskrave, og naturligvis med Lars Larsens signatur: læg i bukselinningen. Smokingen blev færdig et par måneder senere den 26. oktober.

Dalgas Boulevard, 1964

Et nyt hul i historien opstår. Vi skal frem til 1964, før Dreyers smoking fra Larsen dukker op igen. I 1964 havde Dreyer haft premiere på Gertrud. Den skulle blive hans sidste film. Hans yndlingsfotograf Henning Bendtsen, som han også havde brugt i Ordet, havde stået for optagelserne. Dreyer var taknemmelig. Foruden klingende mønt skulle Henning Bendtsen have en gave. Gaven blev Dreyers da næsten 40 år gamle smoking fra Larsen i Paris.

gertrud-bk-19
Henning Bendtsen og Carl Th. Dreyer under indspillingen af Gertrud. Foto: Dreyer-samlingen / DFI.

Den nærmere årsag til netop denne gave kender vi heller ikke. Vi kan dog gisne, at Carl Th. Dreyer må have haft smokingen meget kær, siden han stadig havde den og så den som en passende flot gave til Henning Bendtsen. Vi må antage, at Carl Th. Dreyer har tillagt smokingen en særlig symbolsk værdi. Den bestilte han det år, han kom til Paris og blev født som stor filminstruktør. Og han bestilte den hos den fine danske skrædder i Paris, Larsen.

"Under optagelserne hentede og bragte jeg Dreyer på hans bopæl på Dalgas Boulevard, og en dag sagde han til mig: "Hr. Bendtsen, vi har arbejdet så godt sammen, og jeg vil gerne give Dem en gave. Jeg har en smoking som jeg fik syet af en skrædder i Paris i 1926. Den kan jeg ikke længere passe, men jeg er sikker på at den passer Dem, og jeg betaler gerne en skrædder for at sy den til,"" fortalte Henning Bendtsen selv på sine ældre dage om hændelsen med smokingen.

Carl Th. Dreyer døde i marts 1968.

Hjemme hos Bendtsen, 1991

Henning Bendtsen fortsatte som filmfotograf frem til 1991. Samme år gav han smokingen videre til en mand, der forguder Carl Th. Dreyer: Lars von Trier.

Henning Bendtsen og Lars von Trier mødtes første gang, en dag Henning Bendtsen var forbi Filmskolen for at fortælle om Dreyer, mens Lars von Trier var elev på stedet. Få år senere arbejdede de sammen, først på filmen Epidemic i 1987, og derefter på Europa fra 1991.

"Så jeg fik Dreyers smoking, og jeg havde den måske på ved tre eller fem forskellige lejligheder hvorefter jeg heller ikke kunne passe den. Så da vi var færdige med optagelserne til "Europa" inviterede jeg Lars von Trier her ud [Bendtsens hjem] til en middag og lod ham prøve den gamle smoking. Den passede ham perfekt - og han havde den på til "Europas" premiere," fortæller Henning Bendtsen om smokingens vej fra ham selv til Lars von Trier.

Siden har vi alle set smokingen flere gange. Vi har bare ikke vidst det. Eller det vil sige, vi har ikke vidst, at det var Dreyers smoking - og slet ikke, at den var syet af den store skrædder Larsen i Paris.

Stiljournalen04-Trier-smoking-
Lars von Trier i Riget,  1994. Foto: Stiljournalen.

Husker alle måske ikke indledningen til tv-serien Riget, hvor Lars von Trier står i en smoking og viser djævletegn, mens han siger, at man må tage det gode med det onde? Det er smokingen, rærligt sat sammen med en krøllet hvid buttondown-skjorte, og for stor på Lars von Triers spinkle krop. Men det er smokingen.

Siden voksede Lars von Trier, og endda så meget, at han voksede ud af smokingen. Et gammelt løfte måtte indfries.

I myndighedernes varetægt

Da han modtog smokingen fra Henning Bendtsen, skete det nemlig på den betingelse, at han, Lars von Trier, sikrede smokingens overlevelse.

"Det eneste jeg har bedt ham [Lars von Trier] om er at han giver smokingen videre til Filmmuseet når han ikke længere selv kan passe den," fortalte Henning Bendtsen ved sin 80 års fødselsdag i 2005.

dan-nissen_dreyers-smoking
Overdragelsesbrevet fra Lars von Trier til Filmmuseet. 

Lars von Trier holdt løftet. Han afleverede smokingen til Filminstituttet for nogle år siden, da han var blevet for tyk. Smokingen er således i myndighedernes varetægt. Men hvor præcis, og hvordan ser den nærmere ud? Og vil det kunne bekræftes, at smokingen er fra Larsen i Paris, eller er historien en misforståelse og en vandrehistorie. Vi har jo at gøre med et artefakt, der har levet blandt kunstnere, der per definition er klar til at ofre sandheden, hvis det kan maksimere udtrykket. Jeg måtte med andre ord have fat i Filminstituttet.

Der kom jeg i kontakt med Katja Glud, konservator ved Filmarkivet i Glostrup. De havde smokingen fra Trier, Bendtsen og Dreyer derude, fortalte hun, og jeg skulle være mere end velkommen til at besigtige den.

Stiljournalen06-Filmarkivet
Indkørslen til Filmarkivet i Glostrup. Foto: Stiljournalen.

Det gjorde jeg en kold morgen i januar.

En ægte Larsen?

Jeg blev ført gennem en hal, der var fyldt med reoler og metalkasser, før vi kom til et kontorlokale. Der så jeg som det første en stor lysebrun papæske på et højt bord. Låget var taget af. Den sorte klædning, der lå foldet sammen i kassen, havde et gulligt skær fra lysstofrørene. En smoking var det. Men af Larsen?

Jeg lagde overtøjet, talte lidt med Katja og en kollega, og så, endelig, kunne jeg løfte jakken ud af kassen og lægge den på bordet. Jeg åbnede jakkens venstre side, fik fat i inderlommen, og konstaterede, der var et mærke. Jeg krængede forsigtigt den øverste del af lommen ud, og et hvidt mærke påskrevet "Carl Th. Dreyer" dukkede op. Nogle hundrededele sekunder senere, bemærkede jeg også navnet "Larsen" øverst på mærkatet. Det var utydeligt, næsten slidt af, og dog ganske vist.

Stiljournalen07-Dreyer-smoking
Mærket i smokingens inderlomme. Foto: Stiljournalen.

Jeg kunne identificere følgende oplysninger:

L. LARSEN & CO.
?? Rue de la Boëtie
L PARIS18119 28.10.26
Carl Th. Dreyer

Det meste gav mening. Jeg funderede - og funderer stadig - over det ensomme bogstav "L" og nummeret "18119".
Jeg tænker, at det håndskrevne "L" enten står for, at Lars Larsen selv tilskar smokingen eller har godkendt den. Det håndskrevne "18119", tror jeg, er et løbenummer eller et personnummer. Det kan fortælle, at Dreyers smoking var klædningsstykke nummer 18119 siden skrædderiets start i 1911, eller at det var skrædder 18119, der havde haft ansvar for smokingen.

Jeg forsatte inspektionen. Jakken var ikke overraskende velpolstret. Sådan var skrædderi i gamle dage. Der var et hul i silkeforet, og jeg fik et kig til hårdugene, både uld og lærred, der var fyldt med små håndsting, som så ud, som var de slået i går. Modellen var enradet med sjalskrave, og med en almindelig blank lukkeknap, en udformning, jeg siden har set på to andre smokingjakker fra Pierre Larsen, Lars Larsens søn, 30-40 år efter Dreyers smoking. Måske en signatur.

Jeg så også nærmere på bukserne. De havde selvfølgelig læg, to i hver side, fire i alt. Larsen syede også sine berømte læg i smokingbukserne, selvom smokingbukser fint kunne og kan klare sig uden. Det virkede, som om bukserne var tænkt til at skulle bæres uden seler eller anden ekstra anordning. De var skåret, så de bare passede i livet. Det var en praksis, som var mere udbredt i skrædderier, end de fleste - der i dag dyrker seler og spændetamp som den klassiske og rigtige løsning til bukser -måske forestiller sig. Knapperne i gylpen var heller ikke til at overse. De var præget med Larsens navn. Omkostningsfuld elegance, og endnu et vidnesbyrd om skrædder Larsens status i Paris.

Stiljournalen08-Dreyer-smoking
Knapperne. Foto: Stiljournalen.

Måske var det netop status, som skubbede Dreyer hen til Larsen for ikke bare at foretage et køb, men tillige en symbolsk handling. Larsen var i en forstand et billede på Dreyer selv, der besvarede hans ønsker og reflekterede den virkelighed, der begyndte at tegne sig med filmatiseringen af Jeanne d'Arc.

Måske er det lige meget, hvad der fik Carl Th. Dreyer til at åbne døren til Rue la Boétie 7 en sensommerdag i 1926.

Stiljournalen09-4Dreyer-Larsen-smoking
Artiklens forfatter med Dreyers smoking. Foto: Katja Glud til Stiljournalen.

Da seancen var ovre, var Katja så venlig at tage et souvenirfoto i den store hal med metalreoler. Jeg ved ikke helt, hvilket håndtegn jeg brillerer i, men tanken - kan jeg forsikre - var at kopiere Lars von Triers djævletegn.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på forfatterens egen blok, Stiljournalen, 19/2 2014.

Kilder:
Hjemmesiden www.carlthdreyer.dk - særlig tak til Peter Schepelern 
Magasinet AVM 
Den store danske
Børge Møller, Karen Kjædegaard & Françoise Guedar Delehaye

Det Danske Filminstitut CARL TH. DREYER - LIV OG VÆRK

DREYER@DFI.DK
OM CARLTHDREYER.DK

Til toppen
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55, 1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
dfi.dk

Til forsiden

stats