I Berlin, hvor Vampyr havde urpremiere, fik den en blandet modtagelse. Kritikerne roste den, mens publikum var delt i to lejre – de kunstinteresserede var fascinerede og begejstrede, ”… men store Dele af Publikum forstod saa lidt af Symbolismen i den, at de lo højt, hvorved Filmens Virkning ødelagdes for de øvrige Tilskuere” (Victor Skaarup i udateret og unavngivent avisudklip).
I Danmark fik Vampyr megen foromtale og var ventet med spænding – ikke mindst på grund af genren! Anmelderne gav for de flestes vedkommende filmen pænt med spalteplads og fremhæver Dreyers originalitet og særstatus som eneren, der kompromisløst laver de egenartede film, han brænder for. Filmen får prædikaterne ”sælsom” og ”eksperimenterende” og betegnes som et ’bizart værk’ med ”billeder af stor og aparte Skønhed” og ”En rigdom af mesterlige Detaljer”. Dreyer kaldes i Berl. Tidendes anmeldelse for ”Detaillens Mester”, i Politiken for ”en stor Kunstner” og i Dagens Nyheder får han følgende lovord med på vejen: ”For det Mindretal, der er i Stand til at skelne mellem Film og levende Billeder, er ”Vampyr” en Begivenhed, og Profeten vil heller ikke i sit Fædreland blive frakendt den Genialitet, der i Filmens Historie sætter Dreyer ved siden af Eistenstein, Pudofkin, Chaplin og Vertoff”.
Anmelderne er også enige om at være bekymrede i forhold til filmens publikumsappel. Dagens Nyheder indleder med følgende forbehold: ”Det bliver visselig ingen ”Publikumssucces”…”. Politiken slutter sin anmeldelse af med samme betænkelighed: ”Men hvorledes vil Publikum reagere?”. Berl. Tidende tager problematikken en tand længere: ”Men samtidig er det en meget udfordrende Film, fordi den stiller uoverkommelige Krav til Tilskueren (…) Og Filmen kræver betydeligt Forudkendskab hos Publikum (…) Uden Viden om disse Sager, virker en Film som denne sikkert ofte parodisk paa Tilskueren”.
Om Social-Demokratens anmelder repræsenterer en forudsætningsløs tilskuer skal lades usagt, men her får filmen både meget lidt spalteplads og rakkes voldsomt ned. ”Det er uforstaaeligt, at Hr. Dreyer har ofret Tid, Penge og Talent paa dette Manuskript, der ikke er Anstrengelserne værdigt. (…) Dog, Filmens hele macabre Tone gør det vanskeligt for Spillet at forandre Totalindtrykket af, at man her har at gøre med noget fantastisk Vrøvl … (…) Den er ikke værd hverken at klappe eller hysse ad”.
Vampyr gik tre uger i Metropol-Teatret og var iflg. udlejningsselskabet en publikumsucces med 25.000 solgte billetter i de første to uger.
Berlingske Tidende skrev 19/10 1935 om en ung mand fra Fjerritslev, der var blevet sindsforvirret efter at have set Vampyr: ”For et Par Aar siden var den unge Mand, der er ca. 25 Aar gammel, i Biografen og saa den den Gang meget omtalte film ”Vampyr”. Den uhyggelige Film gjorde saa stærkt Indtryk paa ham, at han siden den Tid ikke har mælet et Ord. Han mener, at der hviler en Forbandelse over ham, og at han, hvis han aabner Munden, vil blive besat af en Vampyr. Paa andre Omraader er han fornuftig nok, kun naar nogen beder ham tale, ryster han paa Hovedet og slaar et Kors for sig”. Han skulle måske have fulgt anmelderens råd i Aarhus Amtstid. fra 25/4 1933: ”Folk med svage Nerver kan det ikke tilraades at se ”Vampyr””.
Af Lisbeth Richter Larsen | 03. oktober